Page 21 - Årsskrift 1960 fra Historisk Forening Værløse

Tvebo-Nælde, Urtiea dioeea, er almindelig forekommende. Nælde omtales af HH
AM og HS og havde en mangesidig anvendelse. Harpestræng skriver bI. a.: "Vrtiea
ær nætlæ ... hun dughær [hjælper] for gulæ sot ... oe thæt helær gamæl hostæ ...
Stampær man salt wit nætlæ blath, tha ær thæt got til boldæ oe fulæ sar oc thæt
ær got for tændær oe hundæ bit ... "

Syre, Rumex aeetosa, paa vejrabatter i byens udkanter. HH og CP. Den benyttes
som middel mod forskellige sygdomme.

Svaleurt, Chelidonium majus, nævnes af Lind og er almindelig ved Knardrup-
gaard, i byen og Ganløse. Den træffes især ved hække og buske, hvor planten "hyg-
ger" sig og præger stederne med sine livlige gule blomster og smukt delte løv. HH,
AM, CP og HS. Harpestræng anvender den sammen med honning, eddike eller vin
mod øjensygdomme, gulsot og "tan wærk".

Aftenstjerne, Natviol, Hesperis matronalis, blev fundet ved Knardrupgaard. Arten
omtales af HS, som har den under navnet Viola Matronalis sammen' med andre
"fioler" og siger om dem givet sammen med vin: "driffue de ieke alleniste quindernis
tid, men oc saa den anden fødsel ... "

Peberrod, Armoraeia rustieana, blev fundet flere steder ved veje. HH, AM og HS.
Harpestræng skriver om dens anvendelse under omtale af Nigella (Nigella sativa L.,
Lind 1918): Blandes Nigella "mæth pipær rat ae mæth lit salt oe lægs a, tha dughær
hun for cancer oe upnæ sar."

Marts-Viol, Viola odorata, almindelig ved Knardrupgaard, i byen og i Ganløse.
HH og HS. Harpestræng har Uiola, wiolæ og viola og skriver "theræ ma kænnæs af
sint blostær, for thy summæ blostær æræ brunæ," hvorved forstaas andre planter
med stærkt duftende blomster: gyldenlak, levkøj, natviol og muligvis flere (M.
Kristensen, pag. 3l 2), i øvrigt havde den smukke plante en alsidig anvendelse.

Prik bladet Perikum, Hyperieum perforatum, fundet paa landevejsrabatter. Hos
HS kaldet jordhumle og anvendes mod "Popelsie" og "framloeker quindernis tid"
O.S.v.
Almindelig Katost, Malva silvestris, nævnes af Lind og blev fundet ved Knardrup-
gaard, i byen og i Ganløse ved gamle gaarde. HH, AM og HS. Harpestræng skriver
om den: "takær man hænnæ swa sum ka[a]l, tha løsær hun bundæn qwith ae swa
dughær hun oe blæthræ" og desuden nævnes mange andre anvendelser af den.

Cypres- Vortemælk, Euphorbia eyparissias, blev fundet i et par haver i Knardrup.
HH, AM, CP og HS. Harpestrængs Titimallus, brænnæ yrt, omfatter arter af vorte-
mælkslægten og maa derfor ogsaa gælde denne. Han skriver: "hun rensær unt kalt
bloth ... ae thæt watn thær watn sot hauær," men han advarer "thy takæs mykæt
samrnæn af hænnæ tha giuær hun døth."