Page 23 - Årsskrift 1960 fra Historisk Forening Værløse

Læge-Burre, Aretium lappa (Lappa officinalis), blev fundet og andre burre. Smith
kalder den Store skræpper og Tordonneskræpper, har endvidere det latinske Lappa
og skriver bl. a., at frøet stødt til pulver gives af nogle mod sten, og bladene helbreder
saar, ledemod og "brødne ben".

Tordenskræppe, Pestilensurt, Petasites officinalis, blev fundet ved Møllegaarden
og Værebro Aa syd for byen, og skønt aaen er reguleret ud i en ret linie, har planten
bredt sig og forekommer i stor mængde. Harpestrængs nævnelse af thorth skræppe
eller thorskræppe i forbindelse med Boglossa, oxæ tungæ, giver usikkerhed om det er
oksetunge eller tordenskræppe, som omtales. S. Paulli 60 siger om Pestilentz Urt, at
den "voxer mangfoldingen i disse Lande", hvilket kan tyde paa, at planten er gam-
mel her i landet og sandsynligvis ogsaa var her i middelalderens dage. Den "hafuer
en synderlig oe forborgen Kraft til at imodstaa Pestilentzis Smitsomhed".
Regn/an, Guldknap, Tanaeetum vulgare, blev fundet i have. Smith har den under
navnene Regnfan, Tanaeetum, og skriver: "Regnfan oe Matrem ere aff een art oe
eomplex ... Regnfans frø gør at suedis, wddriffuer orme, stiller bugens pine om det
driekis med honning oc win."

Balsam-Regn/an, Tanaeetum balsameta, blev fundet ved vejen gennem byen. AM
og HS. Smith har den under navnet Slet Saluie og Balsamita og har forskellige an-
vendelser af den: mod kvindesygdomme og mod "haarde knorte oe knude eller anden
heffuelse ... "

Graa Bynke, Artemisia vulgaris, almindelig paa vejrabatter og ruderatarealer. HH,
AM, CP og HS. Harpestræng skriver om dens meget alsidige nytte: "thænnæ yrt gør
at pissæ ae løsær sten innæn blæthræ, hun dughær for gulæ sot of man drikkær
hænnæ oftæ mæth win ... thæt styrkær maghæ oe helær hiartæ røtær oe ær nytliet
til markt annæt."

Røllike, Aehillea millefolium, almindelig paa græsrabatter, især i byens udkanter.
HH, AM, CP og HS. Harpestræng har anvisning af den i blanding med Betoniea
officinalis og jernurt: "siuthær samrnæn oe drikkær, Inetæ dughær meræ for sten
innæn blæthræ."

Matrem, Chrysanthemum parthenium, blev fundet i faa eksemplarer uden for
haver, dog hidrører den næppe fra klostertiden. HH, AM, CP og HS. Harpestræng
har den under navnene Piretrum, bertrafn eller bærtram, og den havde mangesidig
anvendelse.

Slutning.
Knardrup By med den slyngede vej ligger paa den samme plads som i middel-
alderens dage. Endskønt flere gaarde var flyttet ud paa marken mod syd før 1813,
præger gaarde, smaahuse og haver fremdeles den gamle landsby. Ved og omkring
Knardrupgaard - skjult i dens jordbund - findes som nævnt resterne af den gamle

21