Page 24 - Årsskrift 1960 fra Historisk Forening Værløse

adelsgaard og senere kloster, medens lunden og Kirkesø er tilbage som minder fra en
svunden tid.
Klostrets have nævnes som foran omtalt 1685, men om dens størrelse, indretning
og indhold af planter foreligger ingen oplysninger. Knardrup, -gaard og by, har en
noget isoleret beliggenhed, hvilket gør, at en del planter, der har ringe naturlig evne
til at sprede sig, gennem tiderne maa være indplantede antagelig i den gamle adels-
gaards have og senere klostrets, der vel har haft den største talmæssige bestand, og
derfra lidt efter lidt er indgaaet i byens øvrige haver og senere delvis forvildede. De
planter, som formodes indplantede, maa være: Svaleurt, aftenstjerne, peberrod,
marts-viol (katost) , cypres-vortemælk (pastinak), skarntyde, bulmeurt, torden-
skræppe, regnfan og balsam-regnfan. Disse forskellige, ca. 10-12 planter, har været
dyrket i klostrets have - saaledes formodes det - sammen med sædvanlige haveurter :
kaal, løg, roer og andre. De øvrige planter, som er vildtvoksende, har man formo-
dentlig indsamlet fra voksestederne i markerne, under tiden har de maaske ogsaa
været dyrket for at have dem ved haanden, naar der var brug for dem.
Maa de gamle planter leve videre ved den tidligere klostergaard og dens by som
et minde om deres dyrkning i middelalderens haver og menneskenes nyttiggørelse
af dem.

* Ved at sammenholde matrikelskortet af 1813 med Geodætisk Instituts kort findes det, at
gaardens bygninger har en noget vestligere placering i nutiden. Den lokalkendte meddeler
Laurits Larsen, Knardrup Ganløse, skriver, at i "ca. 200 aar kan ingen flytning være sket", og
af brandforsikringsprotokollerne 1800-1873 (Landsarkivet) fremgaar det, at stuehuset og øst-
længen nedbrødes 1846; stuehuset, der laa mod nord, genopførtes i gaardens sydside; men flyt-
ning af gaarden har ikke fundet sted.
** "Rudera" forekommer i ekskursionsfloraerne. Herved menes: Affaldspladser og ubenyttede
arealer.

Litteratur og utrykte kilder

Af litteratur, som for denne artikel har væ- get af H. Rørdam: Monumenta Historiæ
ret vejledende, maa nævnes: Trap: Danmark, Danieæ I. 1873,590.
4. udg. 2. bd. 1920. Villads Christensen: Knar- 5. Seriptores rer. dan. V. (1783), Annales
drup Klosters Historie (Fra Frederiksborg Danici Sorani, 458.
Amt 1914). Vilh. Lorenzen: De danske Ci- 6. Danmarks Riges Breve, 2. rk. 10. bd.
sterc.ieneer-Klostres Bygningshistorie 194 I. (1948) 102.
Forkortelser for utrykte kilders forekomster: 7. Kronens Skøder, I. bd. (1892), 5.
R = Rigsarkivet. L = Landsarkivet. M = 8. Rørdam, H. F., 1868-69: Kjøbenhavns
Matrikeldirektoratets arkiv. U niversitets Historie 1., 90, 656.
I. Lind, J., 19 I8: Om Lægeplanter i danske 9. Morsing, C. T., 1553: ... Om Pestelentzis
Klosterhaver og Klosterbøger. Aarsage, Foruaring oe Lægedom der
2. Danmarks Riges Breve, 2. rk. 6. (1948) emod.
93· 10. Kronens Skøder, I. bd. (1892), 82.
3. Seriptores rerum daniearum IV. (1776): I I. Skiøde Bog de Annis 1665, 1666, 1667
Monumenta Sorana varia. 538 fodn. Sam- M, bilag 268.- R.
me VI. (1786)), Continuatio Chroniei 12. Samme, 363.
Danorum, 522. 13. Christian V. matrikel 1681-88: markbog
4. Smith, Henrik: En dansk Aarbog. Opta- nr. 16.

22