Page 19 - Årsskrift 1958 fra Historisk Forening Værløse

Men hvor betingelserne har været til stede - navnlig i kalkholdige moser - som det er
tilfældet i Borup sø, findes ofte et større antal redskaber af ben. Det nedlagte vildt har
ikke alene givet god og rigelig føde, men vi ved, at navnlig hjortetak og de store mas-
sive lemmeknogler hyppigt er blevet anvendt som råmateriale til alle slags brugsting.
Selvom vi mangler sikre beviser derfor, kan vi gå ud fra som givet, at både tarme og
skind også er blevet anvendt. Ser vi på eskimoernes systematiske udnyttelse af sælerne
og andet vildt i dag, har vi en klar forståelse af, hvor meget en nedslagtet kronhjort
har betydet for en jægerstamme i ældre stenalder. Kun meget lidt forarbejdet træ er
bevaret, men der kan ikke herske tvivl om, at det også har været meget brugt.
På grund af den måde, fundet fra Borup sø er kommet til veje, er så at sige alle
flintredskaberne desværre gået tabt. Det har ikke interesseret tørvearbejderne at samle
de grove, råt tilhuggede flintsager op, og derfor må vi tage til takke med kun to ret
store økser, tildannet ved afhugning fra alle sider af en flinteknold. Denne primitive
økseform, der kaldes en kærneøkse, fordi den er tildannet af flintekærnen, er alminde-
lig udbredt på bopladser fra Maglemosetiden.
Bygger vi på vor almindelige viden om Maglemosetidens redskaber af flint indvun-
det ved et studium af en række andre bopladser, bliver billedet straks meget rigere. Af
redskaber tildannet af flintekærnen forekommer også kærnebor med tilhugget spids i
den ene ende og tykt håndgreb i den modsatte. Men flintens muligheder er dermed
langt fra udtømte. Ved afspaltning af flintskiver har man haft et andet ganske glim-
rende råemne. Den knivskarpe æg langs kanten er dels blevet anvendt til skrabning,
derfor navnet skiveskraber, dels som æg for en økse, skiveøkse. Endvidere har man
ved gentagne afslag af en flinteknold dannet sig en flækkeblok, som har været råernne
for de hyppigt anvendte flækker, lange smalle flintblade med skarpe sidekanter. Disse
flækker har givet rige muligheder for frembringelse af en række brugbare redskabs-
former ved en mere speciel tildannelse. Forsyner man således flækken med en skrabe-
æg, enten udbuet, lige, indbuet eller skrå i den ene ende, har man fået flækkeredska-
her velegnet til flere formål, alt efter skrabeæggeris form.
Tilspidser man flækken i den ene ende, fremkommer et godt bor. Fjerner man ved
fine hug et stykke af sidekanterne, så der dannes et leje for pegefingeren, fremkommer
en god flækkekniv. Danner man endelig i den ene ende eller sidekant en kort, tvær-
gående æg, har man en såkaldt stikkel, velegnet til arbejde i ret hårdt materiale. Af
ganske små flækkeblokke har man afspaltet de fine flækker, der efter størrelsen be-
nævnes mikrolit er. Efter deres antal på bopladserne må vi gå ud fra, at de har været
almindelig anvendt bl. a. til skærpe i harpuner og pile. Et bevis for, at man ikke har
kastet noget væk som ubrugeligt, før det var højst nødvendigt, har vi i de skrabered-
skaber, der er tildannet af opbrugte flækkeblokke ved tilhugning af en skrabeæg i den
ene ende.
Svigter således flintredskaberne i Borupfundet, kan vi med stor tilfredshed notere,
at tørvearbejderne med betydelig større interesse har samlet benredskaberne op, for
fundet omfatter et ret stort antal af disse redskaber, der så at sige repræsenterer alle
de former, som vi fra andre bopladser har kendskab til.
Benredskaber har sandsynligvis været anvendt i lige så stor udstrækning som red-
skaber af flint og til mange forskellige formål.