Page 14 - Årsskrift 1958 fra Historisk Forening Værløse

f. eks. romersk, keltisk eller germansk jernalder; men i det store og hele er pottema-
gernes arbejde gennem tiderne et udmærket objekt at datere efter.
Det er næsten altid potteskår, der optræder i størst mængde som fund ved udgrav-
ningsarbejder. Mens jern ruster bort, og træ rådner, kan potteskår under heldige om-
stændigheder holde sig i tusinder af år. De er ret bestandige, kan gemmes i årevis
uden tilsyn; altså et taknemligt materiale.
Hvorfor stil og ornamentik har vekslet gennem tiderne, må vel forklares på denne
måde: De første lerkar, man kender her i landet, er spidsbundede. Det var for, at de
kunne stå i et ildsted af runde sten, samlede i en krans, og efter kogningen kunne de
stå i jorden, som udgjorde teltgulvet. Senere fandt man ud af, at denne facon ikke
var så god, og gik over til andre former.
Handelsforbindelserne sydfra har flere gange præget formen og ornamentiken; men
en skiften i menneskets mentalitet og en stræben efter at virke opfindsom og kunst-
nerisk genial har vel også gjort noget til, at moden, om vi kan kalde det sådan, skif-
tede. I vore dage kappes de forskellige pottemagere (keramikere) jo også om at skabe
noget originalt, og det har næppe været anderledes dengang.
Potteskår er meget gode ledetråde for fund af bopladser. De ligger søndrede i små-
partikler i markens pløjelag, ødelagte gennem århundreders jorddyrkning ; men under
pløjelaget kan der godt være mange større skår og stundom hele lerkar. Man sam-
menligner potteskår fra bopladser og fra gravfund og prøver på at finde ud af sam-
menhængen i tid og sted.
Hvis et overfladefund, altså bopladsfund, ikke er altfor itubrudt i potteskårene,
skulle det teoretisk være muligt at samle dem til hele kar, hvis alle skår optages.
Det er dog kun teoretisk; thi den mulighed er til stede, at selvom en krukke har
mistet en hank, et øre eller et skår, kan den meget vel være blevet brugt i en årrække
eller måske være kommet fra en anden boplads ved flytning.
Under alle omstændigheder skal man altid tage samtlige skår med ved en udgrav-
ning. De gemmes bort i kasser, og når udgravningen er afsluttet, kan skårene gennem-
gås ved tid og lejlighed. Man kan f. eks. godt bruge ventetiden, hvor man ikke kan
grave potteskår frem, til at pusle med dem.
Værløse historiske samlinger har gennem flere år modtaget potteskår, men des-
værre er der ikke plads til alle de kurve og kasser, det efterhånden er blevet til, så
det fylder godt i mit udhus og i mine stuer.
Omkring på Værløse-egnen har potteskår forlængst fortalt os, at her har boet men-
nesker i årtusinder. Fra Dyssetid i Lille- og Kirke Værløse samt Knardrup galgebakke.
Fra Jættestuetid i Oremosen og ved Værebro å. Bronzealder er repræsenteret ved
Farum Lillevang og Farum Kalkværk og Jernalder i Ganløse Ore. Ganløse Mørke og
Ganløse Almager. Vikingetid på Kildebakken i Kirke Værløse m. fl. steder.
Potteskår skulle kunne hjælpe os til at skaffe klarhed over, hvor gamle vore lands-
byer er, idet fund af disse kan datere dem, og det skal derfor være vort arbejde ved
nedbrydning af gamle gårde og huse altid at undersøge tomterne ned til den ube-
rørte jord. Det kræver megen tid til forespørgsler hos grundejere og byggeselskaber,
men sidst og ikke mindst en ihærdig og interesseret arbejdsstab, der ikke tænker på,
om et arbejde af denne art er lønnen værd.

12