Page 10 - Årsskrift 1958 fra Historisk Forening Værløse

"l arkæologien har amatøren altid spillet en betydelig rolle, vist mere end i nogen
anden forskningsgren. Dette skyldes, at evnen til at se arkæologisk, at fornemme for-
tidsminderne i jorden, ikke er noget, der uden videre kan læres på en skolebænk eller
i et universitetsauditorium. Snarere er det en gave, et naturligt talent. Enten kan man
læse fortids tale i jorden, eller også kan man slet ikke. Karl K. ielsen kan. Blandt
arkæologer landet over er "Kulsvieren" en kendt og agtet skikkelse, og Nationalmu-
seet har mange gode observationer og værdifulde indberetninger at takke ham for.
Men Karl K. ielsen kan ikke blot se, han besidder også - på sin egen stilfærdige
måde - en smittende ildhu. Han formår at delagtiggøre andre i sine interesser, og i
årenes løb har han samlet en ikke helt lille skare omkring sig, der kommer, når han
har brug for en hjælpende hånd ved undersøgelsen af de spor af fortids virke, som
han med sit sikre instinkt har fundet frem til.
Den, der skriver dette, mødte første gang Karl K. Nielsen ved udgravningen i Vær-
løse kirke for nogle år siden. Kirkeudgravning var da fremmed mark for Kulsvieren,
men det var en oplevelse at se, hvor sikkert han greb opgaven an, og hvor hurtigt han
blev fortrolig med kirkeudgravningens særlige vilkår og problemer. Han arbejdede
energisk, men behersket og forsigtigt, dygtigt og klarhjernet. Og samtidig kunne man
næppe tænke sig nogen behageligere arbejdsfælle, altid glad og ligevægtig, og bag
hans venlige og beskedne fremtræden trådte hans dybe kærlighed til sin egn og dens
fortid klart frem.
Mon ikke denne kærlighed er hovedhjørnestenen i Karl K. Nielsens arbejde, og
mon han var nået så vidt uden den?
Lad disse linier da ikke blot være en hyldest til arkæologen og museumsmanden,
men også til det gode og rige menneske Karl K. Nielsen."
Til disse ord fra den videnskabeligt uddannede forsker vil jeg gerne som en, der
skylder Karl ielsen alt, hvad jeg ved om arkæologi og Værløse-egnens historie, føje
en tak for hans 10 års virke som formand for Historisk forening for Værløse kommune.
Det begyndte for knap en halv snes år siden med en notits i Hareskov-Værløse Avis
om, at Historisk forening førstkommende søndag afholdt sin forårsvandretur i en nær-
mere betegnet del af Hareskoven. Man tog med uden at ane, at denne tur blev ind-
ledningen til et meget indholdsrigt kapitel i ens tilværelse som beboer af Værløse-
egnen. Med Karl Nielsens tætte skikkelse i spidsen for flokken førtes man ud i egnens
natur, og redeligt og stilfærdigt gav Karl Nielsen besked om, hvad han havde fundet
af flinteøkser, pilespidser og potteskår fra oldtid og middelalder, viste os de oldtids-
minder, vor vej faldt forbi, og gjorde os opmærksom på de ældgamle vejes hensigts-
mæssige løb i terrænet, hvor deres spor endnu var synlige. Det var saglige oplysninger,
vi fik, fri for enhver form for vidtløftighed, hvad en del af dem, der arbejder med
arkæologi, vist ikke helt kan sige sig fri for. Stoffet giver jo tit kun antydninger og
indbyder derfor ligefrem til at lufte mere private teorier, der ikke er videnskabeligt
underbygget. "Det er, hvad vi ved," sagde Karl Nielsen, men samtidig kunne han den
vanskelige kunst at forene det saglige med det interessante og spændende ved at finde
fortidens spor, og vi forstod, at han betragtede fundene som gaver, der rækkes os fra
den svundne tid, og vi så ham behandle oldsagerne med den nænsomhed, hvormed en
arbejdshånd kan tage på et godt redskab.

8