Page 7 - Årsskrift 1958 fra Historisk Forening Værløse
P. 7

En stor del af de besøgende kommer igen og spørger efter nye ting; et smukt og
           opmuntrende bevis på interesse for foreningens arbejde.
             Foreningen har haft en tilgang af 42 medlemmer, og blandt de 13 udensogns med-
           lemmer har vi den ære og glæde at finde Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster
           og Bornholm.
             Til slut rettes en tak til dem, der betænker museet med kærkomne gaver, til alle,
           der viser foreningen interesse og støtte og til den trofaste stab af medarbejdere, som
           uegennyttigt ved udgravning, arbejde i samlingerne, fotografering o. s. v. har bidraget
           til årets gode resultat.





                               Værløse og omegn

                                    fra Arilds tid til vore dage.
                             Historisk udstilling. 18.-25. oktober 1958.
                                          Af f. K. Skov

             Under denne dristige devise blev Historisk Forenings store udstilling åbnet lørdag
           den 18. oktober kl. 18 i LI. Værløse skoles gymnastiksal og i 2 klasseværelser, og med
           bange forventning så man hen til, om det nu også ville lykkes at få folk til at besøge
           udstillingen.
             Af de ca. 40 udstillere var næsten halvdelen ikke-medlemmer; det tager vi som et
           godt bevis på den store interesse, der næres for vor forening og dens ide. Når man
           bagefter tænker på den beredvillighed, hvormed udstillerne mødte op med deres bed-
           ste og kostbareste ting, forstår man det næsten ikke. Mange af udstillingsgenstandenes
           værdi beløb sig til hundrede af kroner for ikke at tale om deres affektionsværdi, og
           der var så mange genstande, at det blev en meget fyldig udstilling, uden at museet
           behøvede at supplere.
             Der var lagt sedler med ejerens navn og ret fyldige data ved næsten hver enkelt
           genstand; men naturligvis var der mange ting at spørge om og diskutere. De første
           dages besøg var kun få; men så meget mere tid var der til stadig at arrangere og
           pynte på udstillingen.
             De besøgende gik rundt i timevis eller kom igen senere, så de rigtig kunne fryde sig
           over tingene, og for dem, der var født her i sognet eller havde tilbragt deres meste tid
           her, var det som en vandring tilbage til barndommens tabte land.
             Smukke malerier på væggen med motiver, som nu ikke findes mere i den skikkelse,
           læsesalen med de mange fotografier, prospektkort og litteratur  om Værløse-egnen,
           folketællingslisterne fra slutningen af forrige århundrede bidrog til denne stemning,
           og i læsesalen var der altid mange besøgende.
             Små foredrag og causerier, forevisning af farvebilleder og -film her fra egnen blev
           altid godt besøgt, og aldrig har der været så mange i mødesalen som den aften, da
           oldtidsfilmen "Hjulet" blev forevist.


                                                                                  5
   2   3   4   5   6   7   8   9   10   11   12