Page 11 - Årsskrift 1958 fra Historisk Forening Værløse

Denne første vandretur blev efterfulgt af flere, og det indtryk står fast, at Karl
ielsen er en mand, der har påtaget sig den opgave at lære os at kende vor egns hi-
storiske og arkæologiske forudsætninger. Den opgave svigter han ikke, den skal der
nok blive arbejdet videre med. Og nu kender vi ikke blot egnens naturskønne steder,
nu har stederne fået stemmer.
Karl Nielsen er et overskudsmenneske. Han passer sit job som vi andre; men i sin
fritid studerer han og graver og samler, og han beholder ikke sin viden og sine resul-
tater for sig selv; han har et budskab til os fra den svundne tid. I sit åbne, rige sind
har han et overskud, der kommer os til gode, når han i den historiske samling viser os
glimt fra den brogede verden, der var her før os, så vi kommer til at holde af den og
forstå, at mennesker før i tiden her på stedet trods ængstelse for skjulte, onde magter
har følt et ansvar, har levet et liv i sorg og glæde med arbejde og fest, fattigdom og
velstand.
Karl Nielsen søger tilbage, og han kan harmes, når vandalisme og ubetænksomhed
ødelægger historiske værdier; men man hører ikke fra ham nogen klagesang over ti-
den nu. Vejen går videre frem for Værløse-egnen, men i Historisk forening har vi
gennem Karl Nielsens virke fået en tydelig fornemmelse af, at vejen frem vandres
bedst, når forbindelsen tilbage er knyttet. Udviklingen går hastigt på Værløse-egnen,
og det vil kræve alle gode kræfters indsats at bevare mindet om den egn, der har væ-
ret og er.
I Historisk forening mødes mange vidt forskellige mennesker; men forskellige me-
ninger om politik og religion, sociale ambitioner og hvad andet, der ellers skiller men-
nesker, spiller ingen rolle her, for vi er samlet om en stor, fælles opgave: at komme på
sporet af vor egns fortid; og Karl Nielsen har lært os, at det er en opgave, vi alle er
lige implicerede i, og som vi alle har lige adkomst til at være med til at løse.
Karl Nielsen ynder ikke højstemte vendinger, vi takker ham bedst ved som hidtil at
slutte op om hans arbejde i Historisk forening.

Hvorfor samler man på potteskår?

Af Karl K. Nielsen

Fra de ældste tider har menneskene kendt pottemagerkunsten, kendt til at forme
lerkar og lært sig at brænde dem.
Potter og lerkar har altid været præget af tidens stil, facon eller ornamentik, og når
man finder potteskår, kan man derfor næsten altid finde ud af, hvilken tid, de tilhø-
rer, især hvis skårene har ornamenter, eller det er rand-, bund- eller bugskår. Hvis der
også er hanke eller ører på dem, giver de os et godt grundlag for datering.
Videnskabsmænd har for længst opstillet de forskellige lerkartyper i en kronologisk
tidstavle, som i store træk næppe kan gøres bedre. Måske kan der komme ændringer
i specielle tidsafsnit, der berører hinanden eller ligefrem overlapper hinanden, som

9