Page 22 - Årsskrift 1958 fra Historisk Forening Værløse

stigende tempo ved sin snille har kæmpet sig frem til bedre levevilkår, dels ved at ud-
nytte naturens rige muligheder i stigende grad, dels ved at gøre sig uafhængig af na-
turens skiftende luner, og fundet fra Borup sø markerer et stadium på vejen fremad.

(Tidligere trykt i Ballerup og Omegns Museums Forenings Årshæfte nr. 2, 1947-1948. -
Eftertryk med tilladelse af forfatteren og ovennævnte forening).

Grd. Karl Larsen, Solvang, Farum

Af J. K. Skov

Den 30. december 1957 afgik gdr. Karl Larsen ved døden på sin fædrenegård i Fa-
rum, 76 år gammel, og et virksomt liv blev hermed afsluttet.
Hans gode position på slægtsgården, som han drev med dygtighed, hans gode ud-
dannelse og ikke mindst hans arbejdsevne gjorde ham selvskreven til mange tillids-
hverv i Farum sogn, som han alle passede med trofasthed og redelighed.
Men når vi omtaler ham her, er det for at ære og bevare mindet om ham som lokal-
historiker, hvor han har gjort en indsats, som rækker langt ud over, hvad man kunne
vente af en så travl og optaget mand; især når man tager i betragtning, at hoved-
mængden af hans lokalhistoriske studier er udført, efter at han fyldte 60 år.
I 1942 blev han amtsformand i Foreningen til bevarelse af danske slægtsgårde, og i
1946 medlem af bestyrelsen for Frederiksborg amts historiske samfund. I slutningen
af 1940'erne arbejdede han på at skrive sit sogns historie og gjorde følgelig et stort
arbejde med at finde materiale dertil på arkiverne i København. Farum kommune
har bekostet manuskriptet maskinskrevet.
Den lo april 1952 blev han udnævnt til Ridder af Dannebrogsordenen.
Til det sidste var han optaget af sit historiske arbejde med aldrig svigtende energi
og sikkerhed; et smukt bevis på, at åndeligt arbejde holder sin mand i form langt op
i årene.
Historisk Forening for Værløse Kommune er ham taknemlig for godt samarbejde
og for det smukke eksempel han viste med sit historiske arbejde, hvis resultater vi glæ-
der os til engang at se på tryk til oplysning om vekselvirkningen mellem vore sogne.

20