Page 24 - Årsskrift 1958 fra Historisk Forening Værløse
P. 24

Den strenge præst i Kirke Værløse

                                               Af Vald. Møller

                   I det 17de århundrede  havde man i Kirkeværløse et par præster, som skrev sig
                 Bircherod, da deres slægt stammede fra Birkerød.
                   Da enken efter Jens Bircherod, Else Jensdatter, døde i 1701, efterlod hun sig en
                 14 årig datter, Eddele Margrethe Jensdatter Bircherod.
                   Præsten i Gladsaxe-Herløv, som havde været præst i Kirkeværløse, blev pigens for-
                 mynder.
                   Hun fremlagde en optegnelse, som hun efter moderens tilsigelse selv havde forfat-
                 tet, og som før fjendens indfald i landet havde været i forvaring i København. Der
                 var meget metal i guld og sølv, bI. a. en sølv barselpotte, desuden tin og messing, ialt
                 vurderet til 434 daler.
                   Hendes moder havde begæret, at det skulle blive reserveret hendes datter, indtil
                 Vorherre opvakte hendes lykke i ægteskab.
                   I en rød, beslagen kiste, som datteren havde nøglen til, fandtes mange duge (da-
                 mask), servietter, pudevår - vurderet til ialt 102 daler af to Dannekvinder. Boet an-
                 drog 669 daler. Begravelsen kostede 92 daler. Til Eddeles sørgeklæder blev brugt
                 10 daler.

                   1691 havde Arved Svendsøn af Kirkeværløse klaget til bispen Hans Bagger (Grif-
                 fenfeldts svoger) over præsten Jens Pedersen Bircherod. Der blev holdt provsteret i
                 Herstedøster, hvor provsten Torben Christophersen boede. Arveds klagemål blev op-
                 læst, og han vedkendte sig det.
                   I) var han beskyldt, idet han skulle have gravet præstens fiskedamme i skoven ud,
                 så vandet løb bort, og fiskene døde.
                   Hertil sagde provsten, at den sag stod under den verdslige øvrighed, og at der
                 skulle være dømt i den sidste tirsdag, men så var birkedommeren bleven syg.
                   2) var han vist hjem fra skriftestolen. Derpå svarede Jens Bircherod, at det var
                 efter loven, fordi han nogle dage før ikke ville komme i hans hus, så han kunne for-
                 handle med ham om hans kristendom. Han havde spurgt Arved, hvad skriftemålet
                 var og hvad nytte han havde af at gå til alters. Arved vidste intet at svare, hvorpå
                 Bircherod mente, at det udtrykkelig var bevist, at han ikke havde gjort loven imod.
                   3) Bircherod skulle have æsket ed af ham i skriftestolen, at han havde gravet i
                 hans fiskedamme i skoven.
                   Mange af hans skriftebørn, som han spurgte, om de ville bedre deres liv og levned,
                 havde svaret: Gud hjælpe mig og vær mig synder nådig. Andre sagde: Ja, sandelig-
                 deriblandt Arved. Det var ikke alene et løfte, men en ed.
                   Arved Svendsøn vidste intet at svare til dette.
                   - Der kom endelig et brev fra bispen. Det hedder heri, at det er ham (Præsten)

                 22
   19   20   21   22   23   24   25   26   27   28   29