Page 38 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 29 SESS: 18 OUTPUT: Tue Oct 8 12:36:08 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_01

fylde relieffet ud mellem de andre sekvenser. del, ved tilløbet fra Dumpedalsrenden,
Der er flere steder indikationer på tilstedevæ- meget bløde, og bestod af sort dynd.
relsen af gas (biogen sumpgas) i sekvens C.
Fortolkning: Sekvens C har ligeledes en Der er relativt stor forskel mellem sedi-
klar lagdeling, men mønstret er ikke så tyde- mentetidetåbnebassinogiStoreKalv.
ligt som i sekvens B, hvilket antyder, at mate- Tørstofindholdetidetåbnebassiner11
rialeforskellen i aflejringen ikke er så markant %, mens det er 17 % i den lavvandede
som i denne. Sekvensen udfylder lavninger i del af søen.
sekvens A (i moræne aflejringerne) og ligger
diskordant på sekvens B. Der synes også at Glødetabet (dvs. resterne efter at prø-
værenogenforstyrrelseafsekvensC-sedimen- ven er blevet opvarmet til høj tempe-
terne.Tilstedeværelsen af gas (sumpgas) anty- ratur i en ovn, hvor organisk materiale
der indhold af organisk materiale. bliver brændt af) er i begge dele af søen
Til at belyse geologien er der tidligere fore- omkring 25 % i overfladesedimentet.«
taget nogle prøveindsamlinger i søen, og be-
skrivelserne fra rapporten »Overvågning af Beskrivelsen bekræfter, at en væsentlig del af
søer, 1995« er her gengivet: de øverste bundsedimenter er organisk mate-
riale, og at der er en vis lagdeling.
»Idecember1995blevderudtagetprø-
ver af sedimentet på 25 meters dybde i Sekvens C fortolkes som postglaciale søsedi-
det åbne bassin og på 2,5 meters vand- menter dvs. aflejret efter, at isen var smeltet
dybde i Store Kalv. væk og søen dannet.
På hver station blev der udtaget 3 prø-
ver. Det lykkedes at udtage meget dybe Gas: Flere steder ses der en meget kraftig re-
prøver, som i gennemsnit var 50 cm flektorhvorlydsignaletikkeharkunnettrænge
dybe. igennem og som derfor skygger for den under-
I hovedbassinet var der kun ringe vi- liggende geologi (Figur 23 og 24). Disse kraf-
suel forskel mellem stationerne. Gene- tige litlektorer ligger nogle steder meget tæt
relt var lag -følgen noget diffus, måske på søbunden og andre steder lidt dybere. La-
betinget af en konstant sedimentation genes overgrænse kan tydelig ses, hvorimod
på disse relativt store vanddybder. undergrænsen er diffus. Ud fra Figur 1-23 og
Deøverste5–10cmvarbrunlige,mens 24 ses det, at lag fra sekvenserne B og C fort-
de følgende 40 cm bestod af vekslende sætter gennem den forstyrrede zone under
lag af gråt – mørkegråt materiale. De gasforekomsten.
nederste lag var mere ensfarvede lyse-
grå. Tørv: I den nordlige del af Chirp III-linjen (Figur
I Store Kalv var der tydelige forskelle 23) ses en meget kraftig litlektor, nord for det
mellem stationerne. Således var den højdedrag, som adskiller Store Kalv fra Fure-
mest vindeksponerede station, i den søen. Reflektoren er dog ikke så markant som
vestlige del af bassinet, meget kom- ved gasforekomsterne, og den underliggende,
pakt og lysegrå med et dårligt sorteret forstyrrede zone er mere transparent end gas-
overfladesediment. området. Baseret på resultater fra andre søer
Derimod var prøverne fra den østlige fortolkes lagene i Store Kalv som tørv.

38