Page 34 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 25 SESS: 18 OUTPUT: Tue Oct 8 12:36:08 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_01

Figur 19. Tværsnit fra Gribskov til Roskilde – tværsnit 1 på Figur 1- 12. Tværsnittet viser Gribskovrandmorænen mod
nord samt relationerne mellem Esrum Sandet og Farum Sandet. Modificeret efter Frederiksborg Amts Grundvands-
atlas 2003; Grafik: NS.

Tykkelseskortet antyder, at det kan forbindes isen fra hovedfremstødet. Alderen af Farum
med en gletsjer, der lå med en gletsjerport ved Sandet må anses for usikker, men det står dog
Furesøen. fast, at det er dannet i den sidste del af Weichel
I den geologiske litteratur er der beskrevet istiden.
Kvartære erosionsdale fra Nordsøen, og det er Vandboringerne, lige nord for Furesøen,
foreslået, at disse dale er dannet som vande- når igennem Farum Sandet. Den nærmeste bo-
rosion fra jøkelløb og derefter udfyldning af ring ligger 175 m fra søen (GEUS Boring nr.
dalen med sandaflejringer dannet af flettede 193-204). Den nordlige del af denne har 20 til
flodløb (Figur 12, model 3). Jøkelløbet startede 30 m høje klinter, men sandet er ikke blottet på
i en tunnel under isen og dannede en erosions- skråningerne, da de udelukkende består af till.
fordybning (plunge pool, Note 15), dér hvor Den mulighed står dog åben, at sandet er dæk-
vandet kom ud fra istunnellen. Erosionsfor- ket af nedskredet materiale. Søen og sandet
dybningen vandrede op ad strømmen, mens ligger dog meget tæt på hinanden, og er må-
den nedre del af dalen udfyldtes af sand. Det er ske i direkte kontakt.
denne dannelsesmåde, der foreslås for etable-
ringen af Farum Sandet. Med andre ord, Farum Furesøen
Sandet ligger i en erosionsdal dannet af jøkel- Furesøen er med sine 38 m Danmarks dybeste
løb (dvs. kraftig vandstrømning). sø. (Figur 21). Den har de fleste steder stejle
Ved Lynge finder man i flere boringer, at sider som fører helt ned til de dybeste dele.
den øvre till, som ligger direkte på Farum San- Bundrelieffet er uregelmæssigt, men har dog
det, indeholder et smeltevandssandlag, andre nogle markante »knolde« med relief på op til
nærved liggende boringer ikke. En sådan fore- 30 m. Storekalv er en lavvandet bugt til den
komst i till’en kunne antyde tilstedeværelsen dybe del af søen.
af to till-horisonter, dvs. at både bælthavs- Der blev i 1976 optaget 7 ekkogram-linjer i
till’en og jyllands-till’en er repræsenteret. Der- søen som en del af dens kortlægning (Figur
ved ville Farum Sandet være ældre end Midt- 22), hvoraf dog kun en er blevet publiceret. Kø-
danske-till, og dannet under afsmeltningen af benhavns Universitet optog i 2010/11 syv mo-

34