Page 35 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 26 SESS: 18 OUTPUT: Tue Oct 8 12:36:08 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_01

Figur 20. Foreslået afsmeltnings-
model for Farum Sandet.
Modellen antager at sandet blev
dannet i forbindelse med afsmelt-
ningen af Østjyllandsgletsjeren,
men denne datering er usikker og
sandet kan være ældre.
A. Isen lå nordvest for Furesøområ-
det.
B. Tunneldalene dannedes under
isen tæt ved isranden af jøkelløb.
Erosionsdalene skar sig nogle ste-
der helt ned til kalken.
C. Erosionen flyttede progressivt
mod øst, efterhånden som isen
smeltede tilbage. Dalene fyldtes op
af smeltevandssand mod nordvest.
D. Isen var smeltet tilbage til Fure-
søen, hvor den bliver stående. Jø-
kelløbene koncentreredes til Fure-
søen. Der er mange jøkelløb, som
hver gang eroderer ned i underla-
get. Taget i istunnelen kollapsede
og forhindrede, at sedimenter
fyldte hullet ud. Vandet løb ud
foran gletsjeren, og her aflejredes
smeltevandssand i en stor smelte-
vandsslette oven på fyldet i de ind-
skårne dale. Der dannedes isdæm-
mede søer langs gletsjerranden i
de fjernere dele af smeltevands-
sletten.
E. Bælthavsgletsjeren gled hen
over området og dækkede både
Furesøen og smeltevandssletten.
F. Situationen i dag
Grafik: NS.

derne versioner af en ekkogram-linje, de så- Sekvens A – Denne sekvens findes i højdedra-
kaldte Chirp III-linjer (Figur 23). Ekkolod-linjen gene i bunden af søen, i dens kanter og under
fra 1976 er her vist modificeret (Figur 22), så de to andre sekvenser. Den fremstår uden no-
den har nogenlunde samme størrelsesforhold gen lagdeling. Relieffet i toppen af sekvensen
som Chirp III- linjen. er meget kraftig.
For at forstå søens og knoldenes dannelse Fortolkning: Sekvens A har ingen indikati-
må vi studere en af Chirp III-linjerne nærmere oner på intern lagdeling. Den findes i højde-
(Figur 23). På linjen kan vi se tilstedeværelsen dragene i bunden af søen, i de fladtoppede
af 3 sedimentære sekvenser (sekvens er et lag, bakker ved kanten af Store Kalv, i søens sider
der er opbygget af tyndere lag, et andet ord og under de andre to sekvenser. SekvensAfor-
kunne være lagpakke): tolkes derfor som moræneaflejringer. Neden-

35