Page 33 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 24 SESS: 18 OUTPUT: Tue Oct 8 12:36:08 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_01

Figur 18. Tykkelseskortet over Farum Sandet viser den tykkeste del i den sydøstlige del af sandets udbredelse.
Konturerne er angivet i 5 meter intervaller. De konturer, der ligger uden for området angivet med den blå stiplede linje
skal tages med forbehold. Forholdene omkring Ganløse er meget varieret, hvor nogen af boringerne har en øverste
tillhorisont med et tykt smeltevandssandlag nedenunder liggende direkte på kalken, mens andre boringer viser flere
tilladskiltaffleresmeltevandssandlag.OmrådeterikkesystematiskundersøgtsåFarumSandetfindesformodentlig
også der. Det kunne antyde at erosionen, tunneldaldannelsen, er startet mod nord og siden flyttede mod syd. Kortet
3
2
kan bruges til at beregne volumen af sandet, og resultatet er 2.900 millioner m i et område på 145 km . Regner vi
med et porevolumen på ca. 25 % gennemsnitsporevolumen i en ukonsolideret sand, indeholder Farum Sandet 5.800
3
millioner tons sand og grus og 725 millioner m vand. Kortet er baseret på boringerne i GEUS Jupiter database.
Konturerne er i meter. Grafik: NS.
Denne tykke smeltevandssandaflejring, belig- rekte oven på kalken, tilsvarende findes der
gende i området mellem Farum-Allerød-Hille- ved Himmelev, nær Roskilde, et sandlag, Him-
rød, er kaldt Farum Sandet. Det kan derimod melev Sandet, der ligger direkte på en till fra
ikke ses i boringerne syd for Ganløse. I områ- Saale-istiden, den såkaldte »Blågrå Moræne«
det mellem Roskilde og Ganløse findes ofte to (Note 7). Intet tyder dog på, at Himmelev-San-
sandlag i boringerne, men hyppigst dog kun det nødvendigvis er dannet samtidig og hæn-
ét. Ved den sydlige side af Søndersø-dalen er ger sammen med Farum Sandet.
der dog også observeret en till, beliggende di- Men hvilken alder har Farum Sandet så?

33