Page 39 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 30 SESS: 18 OUTPUT: Tue Oct 8 12:36:08 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_01

Furesøensvandstandvarfør1300talletca. Relationerne mellem Furesøen og Farum
2 m lavere (før vandmøllernes tid). Det betyder, Sandet.
at Store Kalv formodentlig dengang var en Har Furesøen og Farum Sandet noget med hin-
mose. Der er da også fundet rester af birke- anden at gøre? Furesøen kunne være resterne
træer i Store Kalv på 2 m vanddybde. Sekvens af den erosionsdal, der blev dannet af jøkelløb
C i Store Kalv består formodentlig mest af tørv. hvori Farum Sandet blev aflejret. Erosionsda-
len har overlevet Bælthavsgletcherens frem-
Med udgangspunkt i Chirp III-linjen genkender stød, idet isen fra istunnellens tag fyldte ero-
man også sekvens A og C på ekkogram-linjen sionshullet ud og beskyttede det mod erosion
fra 1976. af den overskridende gletsjer.
Figur 20 illustrerer den foreslåede dan-
Geologisk Model nelse for Furesøen og Farum Sandet, såfremt
Det »landskab« der fremstår i bunden af Fure- de er samtidige.
søen ligner, bortset fra, at det ligger på 20 til Det er også muligt, at søen og sandet ikke
40 m’s vanddybde og er dækket af søsedimen- har noget med hinanden at gøre. Koblingen
ter, landskabet nær ved Farum (tunneldal med mellem Farum Sandet og Furesøen skal ses
en smeltevands ås som fx ved Gedevasebro). som en mulig fortolkning ud af mange andre
På basis af observationerne foreslås følgende mulige. Da isen var smeltet væk lå Furesøen
foreløbige geologiske dannelseshistorie for der. Dens bredder er mange steder stejle
Furesøen (Figur 25): skrænter, der flere steder er gennemskåret af
dybe kløfter. Kløfterne er 10 til 30 m dybe og
Fase 1 – Furesøen blev oprindelig dannet som op til 500 m lange, akkurat som kløfterne ved
en tunneldal i forbindelse med afsmeltningen Kollekolle og i Sønderskoven.
af Østjyllandsgletsjeren (isbevægelse fra syd- Kløfterne fører ikke meget vand i dag, kun
syd-øst). Taget i istunnellen kollapsede og mindre bække, dannet af kildevæld i skræn-
faldt ned i hullet, der så blev omdannet til et terne og uden større erosionskraft. De stejle
dødishul. Dødisen nåede ikke at smelte inden søbredder eroderes i dag mest i form af skred,
det baltiske isfremstød. fordi søens vand eroderer i den nederste del af
klinterne. Kløfterne må derfor være dannet på
Fase 2 – Ved det baltiske isfremstød (isbevæ- et tidspunkt, hvor der var mere vand tilstede
gelse fra sydsyd-øst) skred isen endnu engang rundt om søen. De repræsenterer derfor et re-
hen over området. Da gletsjerranden stod ved likt erosionslandskab, dvs. et landskab der
Furesøen, løb smeltevandet ud og aflejrede blev dannet, da der ikke var så meget vegeta-
smeltevandssand, der ses som en mulig ås i tion til stede.
bunden af søen.
HvismanbetragterjordbundskortetforFuresø-
Fase 3 – I den postglaciale periode, dvs. da området,kanmanse,atderstrækkersigetsan-
gletsjeren var smeltet, smeltede dødisen nede det område fra Farum mod nordvest (Figur 27).
i morænen, både den i den østjyske till og i den Sammenholder vi disse observationer,
baltiske. Herved sank bunden i dødishullet kunne dannelsen af kløfterne være foregået på
ned, og sekvens B-aflejringerne deformere- følgende måde:
des. Samtidig med at dødisen smeltede, og i 1. Den aktive is var smeltet tilbage, og lå øst
tiden derefter, aflejredes sekvens C. og syd for Furesøen, muligvis med en glet-
sjerport ved Mølleåens udløb fra søen.

39