Page 43 - FuresøHistorien, bind 1
P. 43
JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 34 SESS: 18 OUTPUT: Tue Oct 8 12:36:08 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_01
Figur 27. Jordbundskort for
Furesøområdet modificeret
efter GEUS digitale kort. Ber-
thelsen. Ref. 1 nævner at smel-
tevandsaflejringerne ved Bag-
sværd og Lyngby antyder til-
stedeværelsen af en isrands-
linje. Mellem Vedbæk og
Lyngby har isranden en over-
vejende nord-sydorientering
mens den bøjer mod vest ved
Lyngby og kan muligvis følges
til Hareskovby hvor den igen
bøjer mod sydvest. Der er ved-
føjet nogle andre mulige is-
randlinier på kortet. Grafik: NS.
1.5.7 Økonomisk udnyttelse af
ste Allerødtiden (11.800-10.800 år f.v.t), op-
undergrunden
kaldt efter de steder, hvor de først blev er-
kendt.Allerødtiden blev påvist i en lergrav ved Farum Sandet har været udnyttet mange ste-
Allerød. Kuldeperioden mellem Bølling- og Al- der i området til grusgravning, blandt andet
lerødtiden kalder man Ældre Dryas (12.000- ved Nymølle og ved Lynge, hvor der ligger re-
11.800 år f.v.t) mens den kolde periode efter ster af 4 store grusgrave. Gravningen er nu
Allerødtiden kaldes Yngre Dryas (10.800- standset, idet kommunen har inddraget grav-
9.500 år f.v.t). I de varme perioder (Allerød og ningstilladelsen. Der er simpelthen ikke plads
Bølling) nåede sommertemperaturen op på til mere udnyttelse, uden at flytte bl.a. byen
11-14 grader, og skovtræer kunne gro. I Dryas Lynge.
perioderne var klimaet igen arktisk med en Den store grusgrav mellem Lynge og ho-
sommertemperatur under 10 grader C. vedvejen Farum – Slangerup var i brug indtil
2009, hvor den lige nåede at fejre 100 års ju-
Allerødtiden kunne tidligere ses, som et mørkt bilæum.
humusholdigt lag (dvs. et lag med et højt orga- Ved Bagsværd blev der også gravet grus i
nisk indhold), med planterester i Allerød ler- 1930’erne, men det er for længst ophørt. Grus-
grav. Desværre findes der ikke nogen publice- forekomsternevedBagsværdvardogsmåifor-
rede analyser, fra Furesøens bund, der kan for- hold til dem ved Farum Lynge.
tælle os om afsmeltningsforløbet i søen. Der lå også en grusgrav ved Kirke Værløse
hvor gravningen ophørte i 1972. Værløse kom-
Mens Danmark var bevokset af en tundra, med mune opkøbte området, og det blev derefter
et arktisk dyreliv, var havet omkring os fyldt udlagt som rekreativt område (i dag golfbane).
med isbjerge fra de kælvende gletsjere i Norge Der indvindes vand fra undergrunden over-
og Sverige, hvor sæl og hvalros svømmede alt i Danmark. Således har Københavns Vand-
rundt. forsyning i mange år haft et stort behandlings-
anlæg ved Søndersø. Derudover ligger der
Det var dette landskab, mennesket indvan- flere mindre vandværker, fx ved Farum.
drede i. Tidligere gravede man kalk ved Terkelskov,
vest for Farum (nær Nymølle). Gruset indeholdt
43