Page 43 - FuresøHistorien, bind 1
P. 43

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 34 SESS: 18 OUTPUT: Tue Oct 8 12:36:08 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_01











                           Figur 27. Jordbundskort for
                           Furesøområdet modificeret
                          efter GEUS digitale kort. Ber-
                        thelsen. Ref. 1 nævner at smel-
                         tevandsaflejringerne ved Bag-
                          sværd og Lyngby antyder til-
                          stedeværelsen af en isrands-
                            linje. Mellem Vedbæk og
                          Lyngby har isranden en over-
                          vejende nord-sydorientering
                         mens den bøjer mod vest ved
                         Lyngby og kan muligvis følges
                          til Hareskovby hvor den igen
                         bøjer mod sydvest. Der er ved-
                        føjet nogle andre mulige is-
                        randlinier på kortet. Grafik: NS.
                                                              1.5.7 Økonomisk udnyttelse af
                        ste Allerødtiden (11.800-10.800 år f.v.t), op-
                                                              undergrunden
                        kaldt efter de steder, hvor de først blev er-
                        kendt.Allerødtiden blev påvist i en lergrav ved  Farum Sandet har været udnyttet mange ste-
                        Allerød. Kuldeperioden mellem Bølling- og Al-  der i området til grusgravning, blandt andet
                        lerødtiden kalder man Ældre Dryas (12.000-  ved Nymølle og ved Lynge, hvor der ligger re-
                        11.800 år f.v.t) mens den kolde periode efter  ster af 4 store grusgrave. Gravningen er nu
                        Allerødtiden kaldes Yngre Dryas (10.800-  standset, idet kommunen har inddraget grav-
                        9.500 år f.v.t). I de varme perioder (Allerød og  ningstilladelsen. Der er simpelthen ikke plads
                        Bølling) nåede sommertemperaturen op på  til mere udnyttelse, uden at flytte bl.a. byen
                        11-14 grader, og skovtræer kunne gro. I Dryas  Lynge.
                        perioderne var klimaet igen arktisk med en  Den store grusgrav mellem Lynge og ho-
                        sommertemperatur under 10 grader C.   vedvejen Farum – Slangerup var i brug indtil
                                                              2009, hvor den lige nåede at fejre 100 års ju-
                        Allerødtiden kunne tidligere ses, som et mørkt  bilæum.
                        humusholdigt lag (dvs. et lag med et højt orga-  Ved Bagsværd blev der også gravet grus i
                        nisk indhold), med planterester i Allerød ler-  1930’erne, men det er for længst ophørt. Grus-
                        grav. Desværre findes der ikke nogen publice-  forekomsternevedBagsværdvardogsmåifor-
                        rede analyser, fra Furesøens bund, der kan for-  hold til dem ved Farum Lynge.
                        tælle os om afsmeltningsforløbet i søen.  Der lå også en grusgrav ved Kirke Værløse
                                                              hvor gravningen ophørte i 1972. Værløse kom-
                        Mens Danmark var bevokset af en tundra, med  mune opkøbte området, og det blev derefter
                        et arktisk dyreliv, var havet omkring os fyldt  udlagt som rekreativt område (i dag golfbane).
                        med isbjerge fra de kælvende gletsjere i Norge  Der indvindes vand fra undergrunden over-
                        og Sverige, hvor sæl og hvalros svømmede  alt i Danmark. Således har Københavns Vand-
                        rundt.                                forsyning i mange år haft et stort behandlings-
                                                              anlæg ved Søndersø. Derudover ligger der
                        Det var dette landskab, mennesket indvan-  flere mindre vandværker, fx ved Farum.
                        drede i.                                 Tidligere gravede man kalk ved Terkelskov,
                                                              vest for Farum (nær Nymølle). Gruset indeholdt



                                                                                               43
   38   39   40   41   42   43   44   45   46   47   48