Page 48 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 39 SESS: 18 OUTPUT: Tue Oct 8 12:36:08 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_01

norm i jernalderen. Dermed lå typen fast oldti- derved foder nok til et voksende husdyrhold.
den igennem. For at kunne virke i fællesskab, Formuende storbønder opkøbte og samlede
boede man flere steder i klynger på 1-200 be- med tiden bøndergårde til små godser. Efter
boere, og de kunne atter samles i en bygd. De inspiration udefra udvikledes en særlig mønt-
første landsbyer kommer i yngre jernalder fra økonomi, som lettede handelssamkvemmet.
omkring 0-400 e.v.t. Der var også tegn på begyndende bydannelse.
Ribe blev dannet som en kombineret handels-
Vi kender ikke meget til det sociale liv, der ud- og håndværksplads i begyndelsen af 700-tal-
foldede sig i jægernes hytter og landbrugsti- let.
dens gårde. Gravfundene tyder dog på et tæt Der var råd til at klæde sig pænt, kvinderne
familiemønster, om end datidens velstillede med en lang indersærk af hør og ulden, holdt
nok er overrepræsenteret. Nederst på den so- sammen af smukt ornamenterede dragtspæn-
ciale rangstige fandtes trælle plus gamle og der, mændene med knælang ulden skjorte
fattige. Folk var ganske givet hierarkisk orga- med bælte om livet og hoser eller broge på be-
niseret, dels for at kunne arbejde i fællesskab, nene. Det må dog her erindres, at velkonserve-
dels for at kunne stå sammen under nabokon- rede egekister i jyske storhøje fra bronzealde-
flikter eller væbnede opgør. I spidsen for en ren har leveret Europas bedste klædekollek-
boplads o. lign. må vi vente at finde en stor- tion fra den tid. Jernalderens krigerkultur for-
mand, en høvding bosat på en større gård, drede, at mændene altid var bevæbnede. Bo-
hvad enten han nu var valgt hertil eller repræ- ede man tæt ved rigets ydergrænser, kunne
senterede en bestemt slægt i lokalsamfundet. man let blive kaldt i leding. Syd for Ejderen var
Endominerendestormandkunnedasvingesig skiftende danske konger tit i strid med forskel-
op til at blive en slags småkonge og dermed lige magtgrupperinger, og fra 600-årene etab-
bejle om magten over en del af landet eller det lerede man over flere omgange 2 m høje jord-
hele. Han var da omgivet af et hærfølge af be- volde, senere kendt som Dannevirke for i givet
væbnede mænd med en thegn i spidsen og fald at holde fjenderne ude. Grænsen mod syd
kunne inden for sit område udskrive skatter, gik fra 800-tallet ved floden Ejderen.
sammenkalde folk til krigstjeneste eller til ar-
bejde samt udstede og håndhæve love. Man boede ikke længere i et tilfældigt område,
men i et land ved navn Danmark. Fra omkring
Rigetvarvedattageformogvaristigendekon- 500 tallet møder vi danerne i udenlandske
takt med den ydre omverden, mange steder skrifter, og 300 år senere indhugger skrift-
formidlet via særlige handelspladser som kloge runemestre på 250 bevarede runesten
Gudme og Lundeborg på Fyn. I ældre jernalder afdøde stormænds ofte storpralende vurde-
(500 f.v.t. – 1. e.v.t.) var det især romersk øko- ring af egen betydning i lokalområdet. Det vid-
nomi og kultur, man kommunikerede med, ner stærkt om en datidig opinionsdannelse; et
men derefter drejedes opmærksomheden mod mindretal satte den politiske dagsorden og
den knapt så fremmedartede germanske ver- dannede myter herom. Når man ville tydelig-
den. I den germanske jernalder frem til vikin- gøre dette i billeder, erstattede man den kon-
getiden omkring år 800 øgedes væksten, ikke krete gengivelse af tingene med en abstrakt,
mindst fordi den enkelte bonde anlagde regu- betydningsbærende forenkling, især mærk-
lære marker, som blev drevet intensivt med bart i den germanske dyrestil, som den kaldes.
moderne jernredskaber, og hvor markdriften Det var op til beskueren at danne sig en hel-
blev begunstiget af et fugtigt vejrlig. Der blev hedsopfattelse; i modsat fald måtte man søge

48