Page 53 - FuresøHistorien, bind 1
P. 53

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 4 SESS: 30 OUTPUT: Tue Oct 8 13:41:57 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_02


















































                        Figur 1. En lille samling af flint og knoglestumper fundet en eftermiddag på en lille holm ved bredden af Værebro Å.
                        Holmen har i oldtiden ligget ved udløbet fra en sø, og lokaliteten var en god fiske- og jagtplads. Dette forhold afspej-
                        ler de fundne oldsager, som vidner om gentagne ophold på holmen gennem en meget lang periode på omkring 4000
                        år. Nr.3, 10 og 13 er typiske flintflækker brugt som knive. Nr.5 og 6 er en lille og stor skiveskraber, der kan have været
                        brugt til at skrabe skind eller polere træ. Nr.7 er en tværpil fra den sidste del af jægerstenalderen. Nr.9 og 11 er
                        flækkeskrabere, begge med en rund skraberæg. Den store flækkeskraber med kalkskorpe er formentlig fra bronze-
                        alderen, hvor man også anvendte flint til dagligdags redskaber. Nr.2 og 8 er typiske afslag fra skadede slebne flint-
                        økser fra bondestenalderen. Nr.1 er en pilespids fra sidste del af stenalderen eller bronzealderen, hvor spidsen er
                        knækket. Endelig er nr.4 og 12 knoglestumper fra redskabsfremstilling bevaret i holmens tørvejord. Fundet fortæller,
                        at alle kan finde spor fra oldtiden, når man blot prøver at forestille sig hvordan landskabet så ud engang, og man så
                        søger de steder, der har været gode steder at bo, fiske eller jage. Sådanne steder er der mange af i Furesøområdet.
                        Foto: NBT.

                        væsener optager mens de lever en bestemt  rende indhold af C-14 i et fund, kan man derfor
                        mængde radioaktivt C-14 fra den kosmiske  beregne, hvor længe det er siden træet, dyret
                        stråling. Det radioaktive kulstof indlejres i et  eller mennesket døde, så længe vel og mærke
                        bestemt forhold sammen med almindeligt kul-  fundet ikke er mere end 11.460 år gammelt.
                        stof C-13 i træ, knogler, tænder med mere. Når  Ved ældre fund kan andre dateringsmetoder
                        organismen dør, begynder det radioaktive kul-  anvendes. Man må regne med en usikkerhed
                        stof at nedbrydes, og efter 5.730 år er mæng-  på omkring +/- 100 år. På den måde kan et
                        denhalveretogefter11.460årerderikkemere  stykke trækul fra en udgravning bestemme
                        radioaktivt C14 tilbage. Ved at måle det reste-  fundets alder.

                                                                                               53
   48   49   50   51   52   53   54   55   56   57   58