Page 55 - FuresøHistorien, bind 1
P. 55

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 6 SESS: 30 OUTPUT: Tue Oct 8 13:41:57 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_02












































                        Figur 3. Oldsager har en typologi opdelt i arter, typer og utallige undertyper. Typologien er en af arkæologiens bedste
                        værktøjer til at tidsbestemme fundene og bestemme, hvilken kultur de enkelte oldsager tilhører. Eksempler på arter
                        er pilespidser, økser, dolke, kornsegl, sværd og spydspidser. I bondestenalderen opdeles for eksempel de slebne
                        økser i tre hovedtyper: spidsnakkede-, tyndnakkede- og tyknakkede økser, der hver især opdeles i undertyper. Ved-
                        rørende de viste økser er nr.1 spidsnakket, nr.2 tyndnakket og nr.3 tyknakket. Nr.1 er den ældste type og nr.3 er den
                        yngste. Enhver der kikker sig godt for på en vandring i naturen, har mulighed for at finde en sådan økse, og der ligger
                        derfor mange smukke økser i vores skuffer og skabe. Fælles for dem alle er, at der ikke er to som er ens! Foto: NBT.


                        fortælle om alderen på en boplads. Når det  tidsspor i pløjelaget. Det kan være flintafslag,
                        gælder bondestenalderens redskaber angiver  potteskår,ildskørnedestenfrakogegrubermv.
                        for eksempel de slebne øksers form samt ke-  Medmetaldetektorergennemsøgermanområ-
                        ramikkens form og ornamentik fundenes alder  det for at undersøge, om der kan findes metal-
                        og kultur. Og således har hver eneste af oldti-  genstande.
                        dens underperiode og kulturer deres særlige  Viser undersøgelserne tegn på aktivitet i
                        ledetyper. Se figur 3.                oldtiden foretager arkæologerne en prøveud-
                           Den bedste metode for arkæologien til at  gravning med en gravemaskine ved at lægge
                        opnå viden er at gennemføre arkæologiske ud-  lange og parallelle søgegrøfter hen over ud-
                        gravninger. Forud for udgravningen vurderer  gravningsarealet. Søgegrøfterne lægges med
                        arkæologenstedetstopografi,hvordanvarfor-  mellemrum på 15 m og gøres netop så dybe, at
                        holdene i oldtiden? – var det et godt sted at  man kun lige når ned til de uberørte jordlag.
                        fiske? Et godt sted at dyrke jorden og at holde  Heri vil eventuelle kulturspor aftegne sig som
                        husdyr? Osv. Ligeledes undersøges, om der er  fx mørke stolpehuller eller mørke aftegninger,
                        gjort fund i nærheden, og er jorden dyrket,  der kan være kogegruber, affaldshuller, grave
                        hvor udgravningen skal ske, ser man efter old-  med videre. I dag ser man ofte de parallelle sø-

                                                                                               55
   50   51   52   53   54   55   56   57   58   59   60