Page 60 - FuresøHistorien, bind 1
P. 60

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 11 SESS: 30 OUTPUT: Tue Oct 8 13:41:57 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_02










































                        Figur 7. Rillesten fra store Hareskov. En meget regelmæssig rille er hugget på langs i stenen, med en dybde på 5- 6
                        centimeter. Det normale er, at rillen ikke er ført helt ud til stenens ender. Det er almindeligt, at rillestene i skovene er
                        forsøgt kløvede, men således at bruddene er gået skævt, hvorfor stenhuggerne har ladet stenene blive tilbage i
                        skoven og kun taget de sten med, hvor kløvningen lykkedes. Dette skete i de allerfleste tilfælde. Foto: NBT.


                        sydligste Sverige. Resten af Skandinavien var  var forbundet med rivende strømme, og van-
                        stadig dækket af is.                  det påvirkede hele tiden jordoverfladen. Det
                           Isen efterlod et åbent, øde og vegetations-  vand, der ikke kunne trænge ned i den perma-
                        løst landskab. Som de fleste steder i Danmark  frosne jord, strømmede hen over jordoverfal-
                        var landskabet på Furesøegnen skarpskåret  den. Det forstærkede erosionen og forårsa-
                        med markante terrænformer, helt anderledes  gede samtidig en kraftig jordflydning.
                        formet end i dag, hvor årtusinders erosion, og  Med de første planter blev der skabt et fø-
                        agerbrugharudlignetogafrundetlandskabets  degrundlag, og med det tiltagende plante-
                        skarpe former. Og overalt lå der stenblokke i  dække indfandt dyrene sig. Studier af insekt-
                        alle størrelser, som isen havde bragt med sig.  rester viser at julitemperaturen i perioder har
                           Landskabet bestod af endeløse, vand-  været næsten på højde med vor tids sommer-
                        fyldte og stenede strækninger, der lyste hvid-  temperaturer, så flere planter begyndte at ind-
                        gult og blændende i det stærke lys. Et lys som  vandre, blandt andet birk og røn. Kratbevoks-
                        delvist skyldtes den store mængde kalk, isen  ningerne udviklede sig og i dalsænkninger og
                        havde høvlet af undergrunden og blandet i  på egnens sydskråninger bredte der sig små
                        jordbunden.                           lunde og skove, og i det åbne land voksede der
                           Overalt var der vand og i større mængde  nu også græs, småbuske og krat. Men naturen
                        end i dag. Dette var særlig karakteristisk for  udviklede sig langsomt og tøvede. Det tog lang
                        Furesøegnenmedområdetsvandfyldtetunnel-  tid for pionertræerne at nå frem fra beskyttede
                        dale og søer i alle størrelser. Vandområderne  områder mod syd. Og mildningen forløb ikke

                        60
   55   56   57   58   59   60   61   62   63   64   65