Page 56 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 7 SESS: 30 OUTPUT: Tue Oct 8 13:41:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_02

gegrøfter, (figur 4). De ligner stregkoder i land- tid levet relativt mange mennesker, og der er
skabet, og herfra kan arkæologerne vurdere, gjort mange fund. Dette skyldes, at egnen i
om der skal foretages egentlige udgravninger overmål har budt på mange resurser, som gen-
eller ej. nem oldtiden har givet fortrinlige muligheder
Er der grundlag for dette, udvides undersø- for jagt, fiskeri, tidlig landbrug mv. Dette for-
gelses- eller udgravningsområdet, og den hold medfører, kombineret med at mange
egentlige arkæologiske udgravning kan gå i mennesker i nyere tid aktivt har interesseret
gang. sig for at samle viden om egnens fortid, at der
Når en udgravning er slut og alle fund og er rigtig mange gode brikker at lægge i pusle-
spor er opmålt og registrerede bliver de tegnet spillet. Vi kan især takke nogle ildsjæle, som
ind på udgravnings- elle oversigtsplaner. Ud- har været meget aktive og beviste om at ind-
gravningsplanerne tolkes og fundene bliver samle fund og informationer, og som har kort-
analyseret og aldersbestemt, og alt efter fun- lagt og beskrevet egnens mange kulturspor og
denes betydning bliver der foretaget en lang oldtidsminder.
række fysisk-kemiske prøver. Alle resultater Den mest fremtrædende af disse personer
bliver til sidst sammenfattet i en arkæologisk var Karl Kristian Nielsen (1904-1977), også
rapport, og fundene bliver efter en eventuel kaldet »Den lærde Kulsvier«. Han bosatte sig i
konservering udstillet eller lagt i magasin.Alt i Farum i 1934, flyttede 1944 til Kirke Værløse
alterhertaleometmegetomhyggeligtogkræ- og boede i Furesøområdet til sin død i 1977.
vende videnskabelig arbejde. Dette er særde- Som selvlærd blev han en meget dygtig og flit-
les nødvendigt, for når udgravningen er gen- tig amatørarkæolog og nåede som formand for
nemført er oldtidsmindet eller de udgravede Historisk forening i Værløse Kommune fra
spor ødelagte for bestandig. 1948 til sin død at foretage en lang række
større og mindre udgravninger for Værløse Mu-
seum. Hele Furesøegnen var hans tumleplads,
2.1.1 Det arkæologiske puslespil og en af hans store fortjenester var de mange
Når historien om Furesøegnens fortid skal for- indsamlinger af oldsager fra tørvegravnin-
tælles, er det nærmest som at lægge en række gerne på egnen i de strenge krigsvintre fra
store og komplicerede puslespil. De letteste 1940.
og mest beskrivende brikker at lægge vedrører Omkring 1948 skrev Karl Nielsen »Sognets
den viden, som kommer fra lokale udgravnin- ældste historie« i en foliebog med 47 tæt-
ger og fund. Gode brikker er også fund fra eg- skrevne sider forsynet med egne illustrationer
nens naboområder. Supplerende dele til pus- 1 .Håndskrifteteraldrigpubliceret,menmåop-
lespillet kan komme fra den generelle viden, vi fattes som det første forsøg på at skildre eg-
har om det danske og skandinaviske område i nens forhistorie. Siden blev det til en lang
oldtiden. Er der uoverensstemmelser, eller må række artikler og udgravningsberetninger i
Furesøhistorien opfattes som en variant med foreningens årsskrifter.
særlige kendetegn? Endelig er det nødvendigt En anden af egnens markante ildsjæle var
at vurdere udviklingen i et internationalt per- skovridder Einar Laumann Jørgensen. Hans
spektiv, når man skal lægge og forstå det ikke store fortjeneste var en systematisk gennem-
komplette billede, som puslespillet danner. gang af egnens omfattende skovarealer. Her
Selv om forskeren opbyder al sin indfølings- kortlagde og beskrev han de utallige kultur-
evne og fantasi, bliver billedet aldrig komplet. spor. Han afdækkede, og satte fx. kraftig fokus
Furesøegnen har en »rig oldtid«. Her har al- på de såkaldte rillesten, som han mente var

56