Page 52 - FuresøHistorien, bind 1

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 3 SESS: 30 OUTPUT: Tue Oct 8 13:41:57 2013
/first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_02

2 Den lange oldtid

Omkring 13.000 år før vor tidsregning (f.v.t.) interesse for fortiden, de såkaldte amatørar-
kom de første mennesker til Danmark. De var kæologer, på græsrodsniveau hjælper arkæo-
jægere og samlere og kom i forbindelse med logerne med det arkæologiske arbejde.
isens afsmeltning fra landet. To tusinde år se- Fra de første mennesker kom til Danmark
nere omkring 11.000 f.v.t. har vi de hidtil æld- og frem til vikingetidens slutning kan vor old-
ste fund fra disse menneskers ophold på Fure- tids historie stort set kun fortælles ud fra de
søegnen. afdækkede kulturspor. I den sidste del af old-
Furesøegnens oldtid strækker sig derfor tiden kommer dog også de skriftlige kilder ind
fra omkring 11.000 f.v.t. og over et meget langt i billedet.
tidsrum på omkring 12.000 år. Det begyndte Den første skriftlige kilde fra Furesøegnen
med den historiske periode, vi kalder jæger- er en kort runeindskrift, Alugod, ristet på et
stenalderen. Den blev efterfulgt af bondesten- jernaldersmykke fra omkring år 220. Læs mere
alderen, bronzealderen, jernalderen og rin- om Alugod i afsnit 2.5.13.–2.5.17.
dede ud med vikingetiden. Slutningen på Er menneskets historie lang, er arkæologi-
denne var tidspunktet, hvor middelalderen, ens historie som videnskab til gengæld kort.
der udlægges som mellemtiden, begyndte i Den indledtes her i landet, da direktøren for
Danmark og hvor vi trådte ind i historiens lys. Det kongelige Museum for nordiske Oldsager,
Tidsperioderne, klimaforhold mv. er vist på den selvlærde Christian Jürgensen Thomsen
tidstavlen, figur 9. (1788-1865) for 160 år siden udgav en lille
bog, der for første gang i verden beskrev det
såkaldte Treperiodesystem, hvorefter han ud
2.1 Hvordan ved vi det?
fra fundene opdelte oldtiden i tre perioder,
Menneskets liv og færden igennem oldtiden stenalderen,bronzealderenogjernalderen.Ef-
har efterladt utallige kulturspor spændende ter at have udformet og afprøvet dette system
fra små og uanseelige flintafslag til store og gik Thomsen i gang med at ordne museets ar-
markante gravhøje. Men også naturen og land- kæologiske samlinger. Siden da har den arkæ-
skabet har menneskene præget ved gennem ologiske videnskab udviklet sig, hvor den ene
tiderneathaveændretdeoprindeligeomgivel- generation af arkæologer efter den anden til i
ser til et kulturlandskab, præget af dyrkede og dag har stået på skuldrene af hinanden og fra
bebyggede områder. Landskabet indeholder fund til fund øget vores viden om fortiden.
og bevarer hermed en lang erindring om forti- Samtidig har arkæologerne udviklet arkæolo-
den. giens videnskabelige metoder hjulpet af de
Det er den arkæologiske videnskabs op- mange fremskridt, der er gjort inden for natur-
gave at tolke kultursporene og tegne et billede videnskaben. Et eksempel på anvendelse af en
af livet i oldtiden og forsøge at komme så tæt af mange naturvidenskabelige metoder inden
på som muligt for at forstå vore forfædre og for arkæologien er aldersbestemmelse af fund
hermed os selv. Her kan såvel lægmanden som ved hjælp af radioaktivt kulstof, C-14.
den lærde med fordel være med. Der er i Dan- Kulstof 14-metoden anvendes til aldersbe-
mark en lang tradition for at mennesker med stemmelse af organisk materiale. Alle levende

52