Page 46 - Ubudne gæster
P. 46

Den strategiske betydning af denne flyveplads skal vi ikke beskæftige os med
               her, blot oplyse, at den hovedsageligt var en træningslejr og skydeskole for alle-
               rede uddannede piloter både fra Tyskland og lande, der var invaderet. Derud over
               var der en ”supplerende ødelæggelsesgruppe” (”Ergänzungszerstörrergruppe”) i
               foråret 1941 og senere en minesøgergruppe. 7
                 Det er flyvepladsens påvirkning af lokalsamfundet, der her fokuseres på: For -
               holdet til naboerne, udvidelserne og det faktum, at flyvepladsen i denne periode
               blev kommunens største arbejdsplads for danske arbejdere. På selve pladsen blev
               der foretaget mange forskellige anlægsarbejder: Landingsbaner blev ændret, han-
               garer opført, forsvarsanlæg, flyskjul, skydebane, barakker, kalibrerings vende skive
               og en ”Bierstube” etableret. Sidst, men ikke mindst, blev der anlagt adskillige
               bun kers på området: Ved infirmeriet var der 3, der blev indrettet som operations-
               stuer, og 3 blev anlagt ved sydkanten af Nordlejren. Ud over disse var der bunkers
               ud for hver kompagnigade i lejren og rundt omkring på flyvepladsen.  Uden for
                                                                             8
               flyve plad sen blev opført en baraklejr, ”Ausbildungslager Jonstrup”, da det ikke
               lykkedes tyskerne at beslaglægge Jonstrup Seminarium i 1940. Til alle disse an-
               læg behøve des arbejdskraft, megen arbejdskraft.
                 Men de danske arbejdere var ikke populære hos familien på Paradisgaarden
               ifølge Tove Olsens dagbog:
                 Far har købt P. Johannesens kålroer, selvfølgelig kunne de danske arbejdere
               på Flyvepladsen ikke holde deres næse fra dem, de tog rask væk og kørte dem
               bort på lastbil, de sælger dem vel og deler fortjenesten, hvad skal de ellers med
               roer. Ar bejderne ca. 100 mand bruger stadig vores have som WC og skralde­
               mødding. Det går langsomt med at lægge græstørv på Flyvepladsen. I dagbogen
               står også sidst i oktober 1940 om arbejderne: Kun nazister kan få arbejde ved
               dræningen. Alle maskiner (fly, red.) er flyttet til København. Et par linjer læn-
               gere nede står: Alle arbejdere tages til dræningsarbejde, da nazisterne ikke kan
               bestille noget. 9
                 Svend Nielsen fortæller videre om sit arbejde for tyskerne: Jeg fik mine pen ge
               fra militæret, indtil tyskerne helt tog overmagten, men formand Halling skaf fede
               mig alligevel pengene fra tyskerne, jeg ved ikke, hvordan han bar sig ad, men jeg
               fik min ugeløn. Jeg gik og hjalp ham med at arbejde lige indtil kort før krigen
               holdt op. Vi havde mange sjove gøremål, f.eks. havde tyskerne udvidet flyveplad­
               sen, og så blev den belagt med græstørv, de skrællede den af den gamle eksercer­



               44
   41   42   43   44   45   46   47   48   49   50   51