Page 45 - Ubudne gæster
P. 45

Frivilligt eller ufrivilligt


               Flyvepladserne blev udbygget kraftigt og i hurtigt tempo, og dansk arbejds­
               kraft strømmede til for at tage de mange job i forbindelse her med. Da lønnen
               var høj, og arbejdsløsheden stigende, var det ikke van skeligt at rekruttere
               folk.
                  1

            Af Torben Thomsen og Gurli Thuneby

            Anlægsarbejder på flyvepladsen

            I 1930’erne var der en kraftigt stigende arbejdsløshed i Danmark, fra 14 % af de
            arbejdsløs hedsforsikrede i 1930 til 25 % i 1940, idet den i 1932 havde toppet med
            hele 34 %. Fra 1940 gik kurven lige så brat nedad,  hvilket dels skyldtes, at man ge
                                                        2
            danskere fik arbejde i Tyskland, dels de mange anlægsarbejder, tyskerne satte i
            gang herhjemme. I Værløse blev flyvepladsen den største arbejdsplads pga. de
            mange forandringer, besættelsesmagten iværksatte. 3
               I 1985 blev Svend Nielsen interviewet om besættelsestiden, og et af spørgs-
            målene var: ”Var der arbejdsløshed i Værløse?” Svaret var: Vi havde jo en del
            tør ve moser at falde tilbage på, så der var jo mægtig gang i tørvemoserne. (…) Jeg
            hav de en svoger Lundsteen, der havde sat en produktion i gang i Ganløse, der
            køb te jeg tørv af ham. 4
               Svend Nielsen, som var blevet ansat på Værløse Flyveplads i marts 1940, for-
            tæller: Man havde jo hørt hele Hitlers propagandatale i radioen, så man var jo
            forberedt. Jeg havde jo oplevet 1. Verdens krig, så jeg var jo lidt forberedt på, hvad
            der kunne ske, det var bare om at holde fast på det, man havde. Jeg havde jo fami­
            lie og 3 børn, så det var bare om at passe sit arbejde, for der kom jo en periode
            med arbejdsløshed.  Svend blev i sit job indtil foråret 1945, hvor hans familie var
                             5
            imod, at han arbejdede der mere. Svend Nielsen er et eksempel på, at forsørger-
            plig ten gjorde det urealistisk for mange at nægte at arbejde for tyskerne.
               Fra den 9. april 1940 var det tyskerne, der bestemte, hvad der skulle foregå på
            Værløse  Flyveplads,  som  nu  hed  ”Fliegerhorst-Kommandantur A/E  103 Vaer-
            loese”, og som blev ledet af Hauptmann Friedrich Sonntag, som ankom 8. maj
            1940 og var der til april 1943.  Mange danskere var ansat, nogle blev i ansættelsen
                                      6
            ligesom Svend Nielsen – og mange flere blev ansat pga. nye anlægsarbejder på
            stedet.



                                                                                  43
   40   41   42   43   44   45   46   47   48   49   50