Page 43 - Ubudne gæster
P. 43

lejren, hvad der let kunne have sendt en vildfaren bombe mod seminariets gule
            byg ninger i forbifarten.(…) Men dagens begivenheder havde været så uvirkelige,
            utrolige og filmsagtige, at ethvert forsøg på forklaring forekom som en mulighed.
               Men allerede samme dag noterede han sig, at hverdagslivet gik sin gang, næ-
            sten som normalt: De planlagte eksaminer blev afholdt, togene kørte, og hans far
            passede sit arbejde.
               Selvfølgelig var der en dirrende uro inden i en: Hvordan skal dette her nu gå?
            Hvad kommer det til at betyde for mig, for landet, skolen, os alle sammen?
               Den næste dag cyklede Kongshøj ind til København, og han fortalte, at det, der
            slog ham mest, var den fuldstændige hverdagsagtige aktivitet, der ikke adskilte sig
            meget fra tiden før tyskernes komme.(…) Sorg og angst mærkede jeg ikke me get
            til. Vrede og uvished var frem for alt det dominerende.
               Kongshøj berettede også om konspiratoriske rygter og om de store tabstal, der
            verserede for Sønderjylland, og fortsatte:
               Jeg tror først at proportionerne kom på plads, da Arne Stevns bog: 9. april med
            soldaterbreve fra øjenvidner udkom, og selv dengang mente vi, at censuren nok
            havde været på spil. Forbløffende hurtigt accepterede jeg/vi tingenes tilstand. Det
            var vor egen hverdag, der var det som optog de flestes tanker. Selvfølgelig fulg te
            vi med spænding, hvad der skete nær og fjern. Endnu læste vi med nogen tiltro det,
            der stod i de danske aviser. Ret tidligt blev de fleste af os klare over, at det var
            vigtigt at bemærke, hvad der ikke stod. Lærerne holdt sig tæt til det rent faglige.
            Ingen af os tvivlede på, at deres holdninger var gode danske, antinazisti ske, men
            vi vidste kun lidt om deres politiske ståsteder. Kun om vor geografi­ og biologilæ­
            rer, Chr. Hauch, vidste vi partifarven, idet han var sogneråds­formand indvalgt af
            venstre. Som faglærer imponerede han os ikke. Han gik under øge nav net ”Væve­
            ren”, men han var uhyre hjælpsom, når det gjaldt ansøgninger om den sparsomme
            understøttelse, tilmeldinger til folkeregister og uddeling af ratione rings kort, som
            han foretog på seminariet. Han var i regelen vel underrettet om for holdene på
            Christiansborg, idet hans bror var landstingsmand og en fremtrædende venstre­
            politiker.
               Klassens lærer i dansk og psykologi, Georg Christensen, gjorde et stort ind tryk
            på Kaj Kongshøj, der nød hans fremragende fortolkning af dansk litteratur og
            værdsatte hans evne til at sammenligne den nyeste pædagogik med den nationalso-
            cia listiske ideologi:



                                                                                  41
   38   39   40   41   42   43   44   45   46   47   48