Page 43 - Ubudne gæster
P. 43
lejren, hvad der let kunne have sendt en vildfaren bombe mod seminariets gule
byg ninger i forbifarten.(…) Men dagens begivenheder havde været så uvirkelige,
utrolige og filmsagtige, at ethvert forsøg på forklaring forekom som en mulighed.
Men allerede samme dag noterede han sig, at hverdagslivet gik sin gang, næ-
sten som normalt: De planlagte eksaminer blev afholdt, togene kørte, og hans far
passede sit arbejde.
Selvfølgelig var der en dirrende uro inden i en: Hvordan skal dette her nu gå?
Hvad kommer det til at betyde for mig, for landet, skolen, os alle sammen?
Den næste dag cyklede Kongshøj ind til København, og han fortalte, at det, der
slog ham mest, var den fuldstændige hverdagsagtige aktivitet, der ikke adskilte sig
meget fra tiden før tyskernes komme.(…) Sorg og angst mærkede jeg ikke me get
til. Vrede og uvished var frem for alt det dominerende.
Kongshøj berettede også om konspiratoriske rygter og om de store tabstal, der
verserede for Sønderjylland, og fortsatte:
Jeg tror først at proportionerne kom på plads, da Arne Stevns bog: 9. april med
soldaterbreve fra øjenvidner udkom, og selv dengang mente vi, at censuren nok
havde været på spil. Forbløffende hurtigt accepterede jeg/vi tingenes tilstand. Det
var vor egen hverdag, der var det som optog de flestes tanker. Selvfølgelig fulg te
vi med spænding, hvad der skete nær og fjern. Endnu læste vi med nogen tiltro det,
der stod i de danske aviser. Ret tidligt blev de fleste af os klare over, at det var
vigtigt at bemærke, hvad der ikke stod. Lærerne holdt sig tæt til det rent faglige.
Ingen af os tvivlede på, at deres holdninger var gode danske, antinazisti ske, men
vi vidste kun lidt om deres politiske ståsteder. Kun om vor geografi og biologilæ
rer, Chr. Hauch, vidste vi partifarven, idet han var sognerådsformand indvalgt af
venstre. Som faglærer imponerede han os ikke. Han gik under øge nav net ”Væve
ren”, men han var uhyre hjælpsom, når det gjaldt ansøgninger om den sparsomme
understøttelse, tilmeldinger til folkeregister og uddeling af ratione rings kort, som
han foretog på seminariet. Han var i regelen vel underrettet om for holdene på
Christiansborg, idet hans bror var landstingsmand og en fremtrædende venstre
politiker.
Klassens lærer i dansk og psykologi, Georg Christensen, gjorde et stort ind tryk
på Kaj Kongshøj, der nød hans fremragende fortolkning af dansk litteratur og
værdsatte hans evne til at sammenligne den nyeste pædagogik med den nationalso-
cia listiske ideologi:
41