Page 44 - Ubudne gæster
P. 44
Det var ikke alene os på seminariet, der blev tvunget til at gøre os klart, hvad
vi mente med begreber som dansk kultur kontra tysk, nationalisme kontra in ter
nationalisme og autoritet kontra frihed (demokrati). Besættelsen – så lempelig
den end var i den første tid – tvang alle danske til at gøre sig deres situation klar,
tage stilling og måske revidere deres værdinormer. (…) Det var mit indtryk, at ind
stillingen overfor besættelsesmagten faktisk blev delt af alle. Vi havde ingen, der
vil le eller turde give udtryk for nogen sympati med nazismen.
Krigens gang blev fulgt opmærksomt, og flere i Værløse lavede scrapbøger
med avisudklip over for løbet. Siden Hitler påbegyndte sin Blitzkrieg over for Po-
len 1. september 1939 og indtil Frankrigs kapitulation 22. juni 1940 havde tyske
styr ker invaderet 7 lande: Polen, Danmark, Norge, Nederland, Belgien, Luxem-
bourg og Frankrig; og britiske tropper havde besat Færøerne og Island. På dette
tidspunkt, i juni 1940, var Kaj med klassen på lejrskolekursus ved Kongsøre Skov
på vest bred den af Isefjorden:
Jeg tror det var selve den morgen Frankrig kapitulerede, at hele holdet stod på
koloniens terrasse og sang morgensang. Der var mange i klassen, der sang godt.
Solen stod i øst over den endnu morgenstille fjord og dannede guldbro lige imod
os. Dannebrog var blevet hejst, og sangen var Jakob Knudsens ” Se nu stiger so
len af havets skød .. ” der lige siden har været min yndlingssang. Jeg stod og var
glad for, at jeg var dansk, at de marinere, hvis både vi kunne skimte udfor tor pe
dostationen var danske, og at vort sprog kunne bruges til en sådan sang. Men
uroen sad der. Får vi lov at være danske, som vi ønsker det? 6
1. Palle Roslyng-Jensen, Danskerne og besættelsen – Holdninger og meninger 19391945,
2007, s. 45.
2. Niels Thrane, uddrag af Beretning om 9. og 10. 4. 1940. Jonstrup Seminarium, Værløse
flyveplads. HSB. 60. Personarkiver.
3. Interview med Knud Brøns, Egå, i Lokalavisen Lystrup og Omegn 3/5 2005.
4. Artikel i Ballerup Måløv Avis 1/5 1985, ”20 maskiner sat frem så tyskerne lettere kunne
bombardere dem”. Bent Damsgaard-Sørensens Samling.
5. Peter Christian Pedersen i brev sendt af Jørgen Egedal Poulsen; gengivet med Peter Chri-
stian Pedersens tilladelse.
6. Samtlige citater fra afsnittet ”Kaj Kongshøj” stammer – når intet andet er angivet – fra Kaj
Kongshøj, uddrag af Krigens første år – Jonstrup seminarium. Arkivfond 155. HSB. 60.
42