Page 41 - Ubudne gæster
P. 41

Under Modstanden, som blev udøvet i den første Tid efter Angrebets Begyn del se,
            blev der rundt om i Landet dræbt Soldater. Hvormange der var Tale om, er ikke let
            at sige, men man taler i Dag om, at der i Sønderjylland alene skulde være dræbt
            over 1000 Mand; dette er forhåbentlig overdrevet, men nogle er der jo des værre
            nok gaaet. – Der gik ogsaa Rygter om, at der havde været en mægtig Luft kamp over
            Aalborg mellem engelske og tyske Maskiner, men det er der ikke blevet sagt i nogen
            Presseavis, saa det har sikkert lige saa lidt paa sig som alle de andre Rygter. 2

            Knud Brøns

            Knud Brøns var også et af øjenvidnerne fra seminariet, og han var sammen med
            andre løbet udenfor for at rekognoscere. Da han kom hjem til seminariet, var alt
            – næsten – ved det normale:
               Hjemme på ”Borgen” skulle der netop denne dag være praktikeksamen for af­
            gangsklassen. Første mand var, allerede inden begivenhederne begyndte at tage
            fart, i sit isolerede lokale i gang med at forberede sig. Hvad mon han tænkte, da
            han hørte bragene fra flyvepladsen? Eksaminationen blev trods omstændigheder­
            ne gennemført – men mon ikke de høje censorer har set med milde øjne på præsta­
            tio nerne på denne skæbnesvangre dag? 3

            Vagn Nielsen
            Vagn Nielsen har i 1985 fortalt om, hvordan han oplevede 9. april på semi nariet:
               Den 9. april 1940 var jeg endnu 18 år gammel. Jeg førte omhyggeligt en dag­
            til­dag dagbog, men netop bladene omkring denne dag og andre måtte jeg forud
            for en værnemagtsterror i foråret 1944 brænde. Derfor er det følgende ned skrevet
            efter hukommelsen (…) Imidlertid nåede rygterne om Christian d. X´s og Stau­
            nings formanende ord os derude ved hegnet, hvor vi stadig undrede os over flyenes
            mærkværdige opmarch og drøftede de åbenbare muligheder for forræderi, og vi
            styrtede tilbage for at høre radio.
               Forud for den normale morgensang kl. 8 drøftede elevrådsformanden med for­
            stander Christensen – vi havde et efter tiden særdeles udviklet demokrati på ste det
            – muligheden af at aflyse undervisningen, ”da vi jo ikke kunne koncentrere os om
            at høre efter”. Og efter den første times undervisning fik vi så fri.
               Jeg bestemte mig til at cykle hjem til Lundtofte for at se, hvad der var sket og i
            øvrigt køre rundt for at se, hvad der var hændt rundt om og i København. 4



                                                                                  39
   36   37   38   39   40   41   42   43   44   45   46