Page 179 - Ubudne gæster

Vi var ikke bange for tyskerne

Når det kom til personlig kontakt var opdelingen i ven og fjende ikke absolut
i alle tilfælde. Særlig i mindre byer eller på landet var det hyp pi gere med
tilfældig kontakt, og især i gruppen af ikke­aktivister er der eksempler på, at
den enkelte tysker blev set i et almenmenneskeligt perspektiv på trods af de
hårdt optrukne linjer på det nationale plan. 1

Af Gurli Thuneby

Værløse Kommune bestod i 1940 af 2.719 indbyggere. I 1944, som det oven-
stående citat handler om, havde der i flere år boet omkring 1.000 mere: Rundt
reg net hver anden mand i kommunen var tysker, og sådan havde det været næsten
lige siden 9. april 1940. Teoretisk set var der derfor rige muligheder for konfronta-
2
ti o ner – eller kontakt.
Den 9. april 1940 havde Christian X’s appel til det danske folk lydt således:
Under disse for vort Fædreland saa alvorlige Forhold opfordrer jeg alle i By og
paa Land til at vise en fuldt ud korrekt og værdig Optræden, da enhver uover lagt

Handling eller Ytring kan have de alvorligste Følger. Gud bevare Dem alle. Gud
bevare Danmark.
Og fra tysk side havde soldaterne fået at vide, at man var en værnemagt og
skulle iagttage visse hensyn over for befolkningen:

1) Danskeren har en stærk Nationalfølelse – Undgaa alt som kan saare den
nationale Ære.
2) Danskeren er frihedselskende og selvbevidst – Befal saa lidt som muligt,
udskrig intet. Dette vækker Modvilje hos ham og har ingen Virkning.
3) Danskeren er i Besiddelse af megen Bondesnuhed, Forslagenhed, det græn­
ser til Uoprigtighed.
4) Danskeren er økonomisk indstillet – Indgreb i den personlige Ejendom maa
undgaas saalænge Mulighed findes derfor. – At ”besørge”, ”organisere” og
lignende Ting er forbudt.
5) Danskeren elsker en huslig, behagelig Tilværelse – Han vindes med
Venlighed, med smaa Opmærksomheder og ved Anerkendelse af hans
Person.

177