Page 182 - Ubudne gæster

ulykken to dage senere fortælles, at en flyvemaskine fra den tyske værnemagt
del tog i efter søgningen. 7
Pouls mor stod for køkkenafdelingen i Annexgården, hvor der var sommer pension
for gamle frøkener og spejdere, og Poul kan huske, at hans mors arbejde en dag fik
ubehagelige følger: Engang kom en stabsvogn, der skulle hente nøglerne hos mor.
Den store vogn, Mercedes eller BMW, holdt uden for vores hus. På grund af dette
tyske besøg havde nogle travlt med at stemple min far som værnemager.
8
Tyskerne som naboer

Flyvepladsens naboer havde et mere negativt forhold til tyskerne, hvilket for en
stor del var begrundet i de forskellige gener, som netop naboerne var udsat for:
Bru gen af lokale veje blev begrænset, og på nogle veje skulle vises Ausweis.
Nogle fik et stykke jord eksproprieret, andre måtte flytte fra hus og hjem, flyvere
faldt ned, og der var beskydning på flyvepladsen. Dertil kom de ulemper, som be-
ru sede tyske solda ter var årsag til, hvad enten det var tilnærmelser til unge piger
eller overgreb på hus dyr.
Alligevel er der faldet positive bemærkninger fra naboerne i Jonstrup og Kr.
Værløse. Gunhild har udtalt:
I starten var det Wehrmacht, der var her, de var høflige og hjælpsomme, se ne re
blev det SS – dem var man af og til nervøse for at møde. 9
Annemarie var den, der sagde: Vi var ikke bange for tyskerne. De opførte sig
pænt og sang flot, når de kom spadserende ude på vejen.
10

Den 11. april 1940 beskrev Tove Olsen tyskerne således: De er yderst høflige
og korrekte i deres optræden, og de er meget interesseret i danske forhold. De går
ind alle vegne i kostald og hestestald. Far kan ikke lide det – på grund af faren for
mund­ og klovsyge. I juni skrev hun: I den første tid gik der de vildeste rygter, nu
er folk begyndt at falde til ro. Men 11. august er stemningen vendt: Tyskerne be­
gyn der at tage sig en del friheder, forholdet mellem danske og tyske bliver mere og
mere spændt. Spørgsmålet er, om Tove Olsen her taler om en national tendens,
11
for lokalt er der ikke andre udsagn om det.
Ekspropriationen af Paradisgaardens jord var en langtrukken affære ifølge en af
døtrene på gården, Tove Olsen. Sagen om de 30 tdr. land begyndte 14. juni 1940,
11. august modtog familien et brev om, at forhandlingstiden var forlænget med en
måned, 8. oktober kunne hun skrive: Vi har endnu ikke fået en øre for jor den,

180