Page 186 - Ubudne gæster

Frøken var meget fædrelandskærlig og kongetro. Christian d. 10 blev jo et sam­
lingspunkt for danskerne i disse år på grund af sine daglige rideture gennem det
besatte København. Og uanset påklædning i øvrigt bar Frøken altid det lille kon­
gemærke på brystet. Min ældste søster husker, at der en dag i begyndelsen af kri­
gen kom nogle tyske soldater ridende uden for hækken op mod Gammelgård. Så
snart Frøken så det, afbrød hun sin undervisning, åbnede alle vinduerne, satte sig
hen til orglet og beordrede eleverne til at synge fædrelandssange af fuld hals. En
markant markering, men måske ikke særlig klog. Med Værløses beliggenhed tæt
på København og med en militær flyveplads i kommunen kunne man godt tro, at vi
mær kede krigen mere, end vi reelt gjorde. 25

Skovløberen, Heinrich Werther, havde fået danske piloter som medarbejdere i
Nørreskov, da tyskerne ikke ville have dem på flyvepladsen. Han fortæller, at dis-
se piloter havde verbale sammenstød med tyskerne:
… nu talte de jo tysk alle disse gutter, og tyskerne regnede jo os for et ven­
ligsindet protektorat på det tidspunkt, så tyske officerer gik tur langs Furesø med
pistolen hængende i højre side klar til skud, men de slap aldrig forbi de der fly­
vere, uden at de indviklede sig i nogle ordentlige diskussioner. Vores gutter her
gjorde tyskerne opmærksom på, at det, de var begyndt på her, det ville de slippe
meget skidt af sted med – de var sgu hårde ved dem. Men tyskerne grinte bare af
dem, det havde de jo ikke gjort nogen år efter, så var de blevet arresteret, men det
gik altså. 26
Edith Jensens far havde indprentet hende og søsteren, at de ikke skulle pleje
omgang med tyskerne, for det er vores arvefjende, sagde far. 27
Johannes Larsens bedstefar, som ejede Englodderne i Hareskoven, kunne be-
stemt heller ikke lide tyskerne. Johannes har fortalt, hvordan bedstefaderen fandt
på at genere tyskerne nede på Englodderne:
Det var efterår og der var noget efterårsøvelse i gang dernede. Der var tilfældig­
vis sprunget en vandslange, så det var ét pløre det hele. Tyskerne blev ved med at
køre med biler og motorcykler osv. Så gav bedstefar ordre til: Vi henter et læs lort!
Så sejlede de rundt i det! 28
Efterårsdrengestreger stod Poul og andre drenge i Ll. Værløse for: Vi havde en
sport som børn: Vi smed overmodne gråpærer efter tyskerne, når de kørte forbi –
vi gjorde det igennem et hul i hækken. Når vi ramte forruden på en bil, var det det
helt store nummer. Men vi så dem ikke meget.
29

184