Page 183 - Ubudne gæster
P. 183

endsige hørt fra de herrer siden forhandlingerne for en måneds tid siden var til­
            endebragt. Den 10. oktober kunne hun skrive det samme og tilføje: – mens alle
            andre som har måttet sælge til militæret har fået deres penge. Det var danske mili-
            tærfolk, man skulle ordne handelen med. Der nævnes en arkitekt Rasmussen og en
            kaptajn Valeur-Larsen: Kaptajnen er flink. Arkitekten en laban. Tove Olsen glem-
            te desværre at skrive, hvornår og hvordan sagen endte. 12
               Klager fra naboerne over tyskerne gik nok sædvanligvis gennem sogneråds-
            formanden, Christian Hauch (jfr. afsnit: Frivilligt eller ufrivilligt), men Lise fra
            Jon strup har fortalt om endnu en erstatningssag:
               Martin Hansen, som havde købt Vilhelmsens hus, havde tørveproduktion, og
            tyskerne lukkede en dag hestestalden op, så en hest blev syg og døde. Han fik
            kæm pe erstatning bagefter.
               Lise husker også et par episoder, der viser, at områdets kvinder var noget me re
            udsatte end normalt:
               En dag var en veninde og jeg på vej hjem fra syning, det var buldermørkt, og en
            soldat kom hen og gjorde tilnærmelser til min veninde. Han har måske ikke ob ser­
            veret, at vi var to. Der var meget mørkt, uden et lys fra et vindue eller en gade lygte.
            Jeg havde en attachetaske med metalhjørner, som jeg slog ham i nakken og på ryg­
            gen med. Han tog flugten med lynets hast. Vi grinede hele vejen hjem.
               Det skete da, at vi så soldater på vejen, men det var ikke ret meget. En dag i
            1944, da jeg kom hjem fra arbejde med toget, kom min mor og min bror og hunden
            mig i møde, hvorfor? Det viste sig, at nogle fulde tyskere havde brudt ind i en lade
            og trukket redskaberne ud. Inga, konen på gården, turde ikke gå ud. Senere lå de
            og rodede i en grøft. Det viste sig, at en af soldaterne var så fuld, at han brækkede
            sig og tabte sine forlorne tænder – og det var dem, de lå og rodede efter. 13

            Tyskerne som mænd
            Helt generelt var der ikke meget samkvem – ud over det arbejdsmæssige – mellem
            tyskere og danskere, og ingen, der har medvirket til denne bog, kan huske noget
            sam menstød mellem tyskerne på flyvepladsen og de lokale (ud over, hvad der
            måt te have fundet sted på Hareskovpavillonen). Men som Rud nævnte, så flirtede
            ty sker ne, og selv hans mor blev efterstræbt: Mor har været i Skovbrynet på cykel
            for at hente mælk på en gård. Hun fortæller, at en tysk soldat har kørt efter hende
            og kaldt: ”Liebchen, Liebchen”. Hun oplevede det ubehageligt. 14



                                                                                181
   178   179   180   181   182   183   184   185   186   187   188