Page 61 - Bogen om Karl K. Nielsen

Ved den systematiske undersøgelse, Nationalmuseet fore-
tog, fandt man ialt: Enfibula er udformet
som en sikkerhedsnåI, og
En stor fibula af sølv med guldrosetter, en såkaldt rosetfi- havde i oldtiden samme
bula, ornamenteret bl. a. med et hagekors, som var et meget funktion som
anvendt motiv i oldtidens ornamentik.
nutidens s ikker he ds nål e.
En lille fibula af sølv. Oldtidens s ikkerhedsnåle
Desuden somfør nævnt skårene af2 lerkar en bronzesi og havde desuden funhion
en bronzeøse, et par perler afkulørt glas samt en hårnåI. som smykke og er ofte
Enfibula erfaktisk en sikkerhedsnål udviklet gennem tider- som Værløse fibulaen
megetflotte.
ne, fra en simpel bøjlenål til at holde klæderne sammen med,
til et brystsmykke, der blev båret som pynt, samtidig med at
den fungerede som nål til at hæfte halsudskæringen sammen
med. Altså nutidens sikkerhedsnål og broche i intim forbin-
delse.
I bronzealderen kendes fibulaen som en enkel og smuk bøj-
lenåL. Ijernalderen udviklede den sig til en stor og rigt orna-
menteret facon. Lidt voldsom i formen og overdrevet i pragt
vil man nok sige om Værløse fibulaen, men den beviser, at
datidens folk var i besiddelse af kunstneriske egenskaber de
magtede deres metier.
Bronzesien og bronzeøsen kunne bestemmes som importva-
re fra en romersk provins, altså fremstillet i Mellemeuropa,
muligvis Donau- eller Rhinegnene. Som bekendt stod det
meste af Europa på dette tidspunkt under romersk italiensk
herredømme.
Da der af disse genstande er fundet mange ensartede ting i
Danmarlrs jord, sager der er parret og lavet så nøjagtigt, at
sien passer i øsen, må man regne med, at der ligefrem er dre-
vet fabril<svirl<somhed med disse vare,i og vi kan derved godt-
gøre, at vi har haft et vist handelssamkvem med syden.
Perlerne afkulørt glas er såkaldte romerske perler og er også
importvarer; de har været lette at afsætte til et pragtelskende
folk.
Smykkerne, bronzesien og bronzeøsen viser os, at det drejer
sig om en kvindegrav. Det var meget almindeligt i oldtidens
gravskik, at man medgav en kvinde typiske kvindesage4 i det-
te tilfælde brystsmykker hårnå\, si og øse. l
De to sidstnævnte ting har kvinderne sikkert brugt ved øl-
eller mostbrygning (mjød), og de mange graufund med disse
ting synes at tyde på, at gærede, måske endog berusende
drikke har spillet en stor rolle gennem oldtidens sidste del.
I middelalderen og munketiden ved man jo, at vin-, likør- og
mostfabrikation var meget udbredt, hvorfor skulle menneske-
ne dengang ikke have kendt og brugt stærke drikke?
I mandsgravene har man erfaring -for at der findes grav-
gods, der viser mandens ting: spyd, sværd, sporer ragelvtiv,
skjold, bæltespænder o.s.v. Guldfingering og lerkar findes i
såvel mands- som kvindegrave. Mand og kvinde har Jået mad

-59-