Page 57 - Bogen om Karl K. Nielsen

Museum blev kraniet genopdaget af mag. scient. et lic.
Karl Nielsen var meget
med.Pia Bennike. I sandhed en lang række tilfældige, men
respekteret af de profes si-
nødvendige hændelser, hvor Karl Nielsen var en afgørende onelle arkæologer og
faktor. Næppe er nogen videnskabsgren aftrængig af tilfæl- respehenvar gensidig.
dighederne og amatØrerne som arkæologien. Kraniet fra Karl var altid forsigtig i
Vibygaards mose må betragtes som et af de mest interessante sit arkæo logiske arbej de
fund og som fortjener eftertidens opmærksomhed. og i sine tollminger
Han holdt hele sit liv en
Karl Nielsen møder de professionelle tæt forbindelse til de pro-
fessionell e og rådførte
Af stor betydning for Karl Nielsens udvikling som arkæolog sig altid med ekspertisen.
var mødet med de professionelle. En af de første arkæologer
Karl Nielsen tidligt kom i samarbejde med var cand. mag.
Knud A. Larsen, der fra 1947 foretog undersøgelser i Møl-
leådalen, og som var en afforfatterne til bogen, »Naturparken
mellem Farum og Slangerup«. Karl Nielsen kom på et tids-
punkt officielt med i dette arbejde som formand for Værløse
Historiske Forening. Karl Nielsen satte sit præg på Knud Lar-
sens afsnit om arkæologien i naturparken. Fotografier afold-
sager stammer fra Karl Nielsens samling, og den eneste bron-
zealderhøj, som er vist i bogen er højen på Ryget, hvis bille-
de hvert år har prydet forsiden på Værløse Historiske Fore-
nings årsskrift.

Knud A. Larsen udgravede i denne periode Knardrup Galge-
bakke. Udgravningskampagnen på bakken kom til at strække
sig fra maj 1949 til sent på året 1950, og når den indenfor den-
ne tid kunne gennemføres på fuldestgørende måde, s§ldtes
det, at deltagere i en arkæologisk studiekreds under Folkeuni-
versitetet stillede sig til rådighed med deres arbejskraft og
Cand. mag. KnudA. Larsen,
næsten hver søndag i to år tog ud til stedet fra København. fra Nationalmuseet.
Karl Nielsen var assistent for Knud Larsen ved flere sådanne Ved samarbejdet med ham
kurser, og var med på Galgebakken. Her havde Karl Nielsen fik Karl en god skoling i
fået en god skoling i udgravningsteknik, og havde mødt man- udgravningstelcnik.
ge andre amatØrer. Udgravningen er publiseret i KUML 1959
og konkluderer, at man har udgravet husrester fra tidlig bon-
destenalder. Ny tilkommen viden har siden vist at denne tolk-
ning var forkert, og at der i stedet var tale om grdvanlæg fra
bondestenalderen.
Flere gange i forbindelse med de indledende faser af Møl-
leådal-undersøgelsen stødte Knud A. Larsen på Karl Nielsens
navn, når han søgte oplysninger. Ofte fik han svaret »Det har
vi jo allerede fortalt til Kulsvier Karl Nielsen«. Det var på den
måde kontakten blev knyttet, og Knud Larsen »opdagede«
Karl Nielsen.
Både i beretningen fra Knardrup Galgebakke og i den arti-
kel Knud Larsen skrev om fundet fra Paradisgaardens mose i
foreningens årsskrift fra 1958, fortælles der om Karl Nielsen.
I beretningen fra Galgebakken står der: Det er ofte et interes-

-55-