Page 53 - Bogen om Karl K. Nielsen
P. 53

Om tørvene,  som blev skåret i de danske moser i krigsåre-
    ne, sagde man, at de bestod af en trediedel  brændbart materi-
    ale, en trediedel  askestof og en trediedel  oldsager.  Det var
    naturligvis  spøgefuldt  ment og, hvad det sidste  angår, mildest
    talt overdrevet,  men oldsager var der i hvert fald først og
    fremmest  lerkar og flintøkser, men også mange  andre ting for-
    uden knogler af mennesker  og dyr. En del af dette kom vel
    aldrig videre, det er blevet kasseret eller slet ikke bemærket.
    Gravearbejdet  skulle gå stærkt.
      Mange gode oldsager og iagttagelser nåede dog frem til
    Nationalmuseet,  indsendt  af tørvearbejderne eller mellem-
    mænd.  Især de Sjællandske  moser er kalkholdige, og sand-
    synligheden  for at redskaber afknogler  og gevirer er bevare-
    de er stor. Dette gælder  også for moserne  omkring  Værløse.
    Karl Nielsen var klar over disse forhold, og han cyklede  rundt
    til tørvegravningsstederne  med det formål at redde hvad red-
    des kunne. I første  omgang  til sin egen samling. Det var før
    tankerne  om et museum  i Værløse  opstod. Karl Nielsen  har
    selv skildret,  hvordan han drog rundt til de nordsjællandske
    moser uden  at vide, at han var igang med at lægge grunden til
    Værløse Museums  oldsagssamling:
      Oldsagssamlingen  på Mosegaarden  er væsentlig  fremskaf-
    fet  ved besøg i min  fritid,  det vil sige aftener og søndage i
    omegnens  moser i besættelsestidens  tørveskæringsnødven-
    dighed.
      Det  §aldt  dog ikke alene Farummoserne,  men også Gan-
    løsemoserne.  Først efter 1944, hvor jeg  flyuede   til Kirke
    Værløse, var det især disse  moser omlcring Lejren, dvs. Para-
    disgaardens,  Sof*t Nielsens  mose og Bringe  moser.
      Jeg  §orde  det på den måde,  at så snartjeg  havde  spist, når
    jeg kom hjem   fra  arbejde, cyklede jeg ud til en bestemt  mose,
    hvor arbejdet enten endnu var i gang og var overarbejde,   Værløseegnen  er særlig
    ellerjeg  besøgte en mose, hvor en hestepasser  eller andet tør-  rig på store  moseområ-
    vemandskab  boede  i et telt, skur eller barak,  og med dem kon-  der, og har gennem tider-
    fererede  jeg  fund,  der var  §ort,  eller  fund  man evt. kunne  ne været  den største
                                                               leverandør aftørv til
    gøre. Især gjorde jeg dem opmærksom  på, at man kunne  fin-
    de potteskår eller ting af træ.                            hovedstaden. I de meget
                                                               strenge  krigsvintre,  I 94 0,
      Med på min cykel havde  jeg tit en mappe med bajersk  øl og
                                                               4l og 42 var behovet
    tit en pakke tobak, en pakke,cigaretter eller en æske Gøteborg
                                                               særligt stort  for  at skære
    SNUS.                                                      tørv til opvarmning.
      Selufølgelig  var jeg interesseret i at  få  tingene  nogenlunde  Karl vidste,  at der blev
    gratis eller i alt  fald  uden at skulle ofre alt  for  mange penge.  fundet  mange og meget
    På den anden side var jeg klar over, at hvis tørveørbejderne  værdifulde oldsager  ved
    følte  sig taget ved næsen, da ville tingene  ikke komme til mig.  tørvegravningerne og
    Tobak var rationeret,  så det var minimalt,  hvad jeg kunne  kam vidt omkringfor  at
    skaffe af det, men.min købmand Lars B. Petersen  i Farum  gav  redde så meget  som mu-
    mig min ration, og det samme   ./ik  jeg,  da jeg begyndte at  ligt. Karl har selv beret-
    handle hos Carl Jensen  (købmand  Carl). Det vil sige, at jeg  tet om sine redningsahi-
                                                               oner  fra  omegnens  moser
    faktisk fik  to rationer, og da jeg  ikke selv røg, kunne jeg dis-


                                          - 51
   48   49   50   51   52   53   54   55   56   57   58