Page 56 - Bogen om Karl K. Nielsen

Jeg snakkede lidt med arbejderne i tørvegraven og nævnte, at
jeg godt kunne ønske at købe hovedet.
En ældre arbejder sagde til mig, at havde jeg brug for det,
kunne jeg bare tage det med mig. »Det er ham, der ikke vil
med hjem om aftenen«, sagde en afde ungefolk, »ham kan du
få gratis«.
Jeg havde ikke mindre end elleve pilsnere i min taske, og der
blev øl til alle og een til mig selv, og manden var min.
Dajeg tog ham nedfra stagen, opdagedejeg, at der var en
trepanation i nakken, og derted blev det mere værdifuldt. En
af arbejderne gik muldjordsbænken efter og fandt lårben og
Mandsltrqnium med den sto-
skinneben fra manden, samt et stykke bækkenlongle. For-
re t rep aner in g fra Vi by ga ard s gæves eftersøgte vi underkæben og andre knogler men disse
mose. Karl Nielsen reddede
kraniet fra en tørvegravning lå sikkert nok i tørtebænkens dybe vand.
og hjembragte det til Værløse Ved mellemkomst af Thorvald Vognsen blev kraniet under-
Museum, hvor kraniet er søgt afantropologen dr. Kurt Brøste, der gav os en udtalelse
udstillet. Kraniet, med den om det, bl.a., at personen havde overlevet trepanationen i
ve lly kkede trep anering udfø rt over l0 år.
med et flintredskøb, er tids- Min samlerinteresse for oldsager skriver sig nogen tid til-
fæstet til den tidligste del af bage. Jeg kan huske, at de jeg i I2-14
bondestenalderen. Det er første flinteredskaber
års alderen fondt på Balstrupgaarden og Stakhavegaard ved
dermed det rzldste fund med Ringsted efter plov og harve, gik til lærerVestergaard påTol-
operationsspor fra Danmark. strup skole. De blev indlemmet i skolens samling, men jeg
På kraniet ses en stor trekan-
tet læsion ( I 1,7x10,8 cm ) opdagede, at læreren fahisk var ligeglad, enten han fik tinge-
med ophelede kante4 som ne eller ej, og så grundede jeg selv en samling, som i mange
vise4 at den omkring 40 åri- år blev forøget med ting fra Midtsjælland, Stevns og sidst
ge mand både overlevede Nordsjælland.
operationen og levede flere Karl Nielsen mente selv kraniet fra Vibygaards mose stam-
år derefter Karl Nielsen var
mede fra jernalderen, fra perioden kort efter år 0. Senere
således med til at føre denne undersøgelser har imidlertid påvist at kraniet er fra en
behandlingsform 5500 år til- ffr-
bageitideniDanmark. reårig mandsperson, der levede i den tidlige bondestenalder
omkring 3600 før vor tidsregning i den periode, hvor stenal-
(Foto: Emmi Brodersen.)
derbønderne byggede de store dysser.
Blandt de omkring 20 trepanerede kranier, der er fundet
herhjemme, er Vibygaard-kraniet det ældste. Samtidig sidder
læsionen i baghovedet og er meget stor. Begge dele er meget
usædvanligt. Alt tyder på at operationen eller trepaneringen er
sket med en flintflække.
At kraniet havnede i en montre på Værløse Museum er i sig
selv en utrolig historie. Først blev en mand i bondestenalde-
ren svært kvæstet, vel sagtens ved et øksehug. Han var så hel-
dig, at en på bopladsen kunne operere ved trepanering og
fierne benstumper og lignende, manden overlevede og døde
først l0 år efter trepaneringen. Efter døden blev han begravet
i en mose med gode bevaringsforhold. Næsten 6000 år sene-
re blev han fundet ved en tilfældighed af nogle tørvegravere,
som passede på skeletresterne. Karl Nielsen kom cyklende og
bjærgede kraniet, og efter 40 års ubemærkethed på Værløse

-54-