Page 62 - Bogen om Karl K. Nielsen
P. 62

og drikke i lerkarrene til brugfor  rejsen til det hinsides.  Tin-
                                   gene  fra  Værløsegraven var så typiske, at man kunne sætte
                                   graven til år 300 e.Kr, næppe senere.
                                     I marts måned 1945 var  fundet   til konservator  J. Raklev ved
                                   Nationalmuseet,  og denne mand  §orde  ved arbejdet et
                                   opsignækkende  fund   på den store  fibula.
                                     Ved rensningen afnåleskedenviste  det sig, atforuden orna-
                                   menterne var der en indskrift i runer Dette  placerede  med eet
                                   Værløse-fundet som et af de interessanteste og værdifuldeste
                                   indenfor  yngre romersk  j ernalder
                                     Een gang  før  er der  fundet   en  fibula  med runer nemlig i
                                   Himlingøje  i nærheden  af Vallø syd  for  Køge, men denne
                                   besad ikke tilnærmelsesvis  samme værdi som Værløse  fibula-
                                   en, idet den var  fundet  tilfældigt  under grusgravning uden
                                   forbindelse  med andet gravgods,  og denne kunne derfor ikke
                                   med sikkerhed  dateres.
                                    Den blevfundet  år 1835 og bar indslcriften  »Hariso«,  hvil-
                                   ket er tydet som et mandsnavn.  Runerne  var af urnordisk
                                   karaher På Værløse  fibulaen  stod indskriften efter konserve-
                                   ringen meget klart og tydeligt, også her var runerne urnordi-
                                   ske, det vil sige de ældste  man kender
                                    På sten  findes  ikke indristede disse tidlige runer men der
                                   findes  urnordiske runer på mønter (de såkaldte brakteater),
                                   spydblad, sværddupsko og endeligfandtes de på guldhornet
                                  fra  Gallehus. (Guldhornene  blev stjålet 1802).
                                     Måske det her ville være på sin plads at oplyse,  hvad en
                                   brakteat  er.
                                     En brakteat  er et hængesmykke;  en efterligning  af sydland-
                                   ske mønter eller medailloneri de er af guld og kun stemplet og
                                   udsmykket  på den ene side, de bæres som smykke i en øsken.
                                   Måske har de været brugt som amuletter Der er.fundet ca.
                                   600 i Danmark.  Værløse  fibulaen,   der  findes  udstillet i en.fri-
                                   montre i een af jernaldersalene  på Nationalmuseet bar ind-
                                   slcriften: ALUGOD.
                                    Denførste stavelse  »alu«  mener  runelryndige  er et trylleord;
                                   et værneord.  Der  findes  en halv snes brakteater med denne
                                   indslcrift.  En runeforsker mener at det er en magisk runefor-

        Værløse-fibulaen  i naturlig
        størrelse.  Man skønner af
        billedet  at indskriften  er
        påført efter ornamentet, idet
        den sidste rune er ved at gå
        ind over hagekorset.











                                              -60-
   57   58   59   60   61   62   63   64   65   66   67