Page 63 - Bogen om Karl K. Nielsen
P. 63

bindelse uden sproglig mening,  for  detfindes  nemlig  også sta-
     vet »lua«, altså omvendt. Stavelsen  oversættes  iøvrigt  som  ø1.
       Ved defleste  brakteaterfindes  som regel et ord eller en sta-
     velseforan  »talu«, men disse  kan næsten aldrig tydes. Dels er
     braheater ofte meget  slidt, dels er bogstaveringen  helt uden
     mening, sikkert er det magiske tegn som ingen har skullet
     tyde. Der  findes  jo, som det hedder i overleveringen, runer
     som ingen  knn råde.
      Ikke så langt herfra i Slangerup  (Lynge-Frederiksborg  Her-
     red) er  fundet  en braheat med runer. Den blev  følge  oplys-
     ningerfundet  sammen  med to andre og afleveret  1817 til Gre-
     ve Molhe,  Bregentved, til oldsagssamlingen.
       Her  findes  kun ordet »alu«. At betragtningen  ALU i betyd-
     ningen  værn, helligdom er rigtig,  kunne brugen af brakteaten
     som hængesmykke  båret i en snor om halsen, hvilende mod
     brystet, tyde på. Stedet  nær hjertet, hvor mennesket  altid har
     båret eller gemt  deres kæreste  ejendele. En amulet afværger
     sygdom og ulykke og giver sin bærer styrke, held og lykke.
       Den næste stavelse  på Værløse  fibulaen  GOD betyder  slet
     og ret god, derom er alle enige. Derimod  kan betydningen  af
     ordet svinge  lidt. Ordet kan betyde den øverste i samfundet,
     høvding, præst eller oldermand.
       På Glavendrup runesten  med Danmarl<s længste runeind-
     slnift står: Viernes  gode, hirdens højværdige. Altså er goden
     her en stormand.
       Gode kan også være en person som nyder  anseelse  ved sin
     herkomst,  f.eks.  en adelsmand,  og gode kan ganske  simpelt
     betyde  gode mænd og kvinder eller god gerning  øvet.
     Navnet i sammenhæng er tydet som ølgod, altså godt  ø1, en
     trylleformular som har hjulpet sin bærer til at lave godt bryg,
     giv et he I d v ed mo s tfrem s ti I lin gen.
       Denne løsning af runeforskere er jo såre prosaisk og vil
     måske  falde  adskillige  for  brystet. Men man knn også tyde
     ALUGOD som et kvindenavn  som vi på Himlingøje  fibulaen
     læste HAfuISO som et mandsnavn.
       ALUGOD  som kvindenavnet  Algot,  d.v.s. jeg gør dig alt
     godt. (Denne løsning  er dog ikke videnskabeligt  underbygget,
     men en tanke der ved nedskrivningen  strejfedefo'rfatteren).
       Hvor  fibulaen  er  fremstillet,   ved man ikke, den kan være
     fremstillet  f.eks.  i Østtyskland,  hvor det vides at  flere  lignen-
     de er lavet. Men den kan også udmærket  være lavet i Dan-
     mark og indskriften påført  af en bogstavlEndig mand. Hvad
     enten nu runeindslcriften er lavet af smykkesmeden eller af
     den slcrivelryndige,  så er man klar over, at  fibulaen  er givet
     som gave til den unge kvindefor at tryllebinde  hende  til man-
     denfor at værne hende modfarerifor  at opnå hendes  gunst og
     kærlighed.
       Tanken giver et vidt perspektiv,  åbnerfor  det poetiske, giver
     et glimt af mystik,  men også vi ville vel skænke det bedste til



                                           -61 -
   58   59   60   61   62   63   64   65   66   67   68