Page 64 - Bogen om Karl K. Nielsen

og tænke det bedste om den unge kvinde, der alt for tidligt
blev lagt i sin grav på de sandede bakkedrag ved Hjortøgaard
for 1600 år siden.
Akkurat som Karl Nielsen nævnte, at jernalderfolkene kun-
ne deres metier, kunne han selv sin metier som skdbent. Spro-
get var underholdende og fortællende med et meget nuance-
ret ordvalg. Han maner fortiden frem. Alle særlige arkæologi-
ske betegnelser og forhold blev forklaret og ofte uddybet.
Karl Nielsen var ikke bange for gang på gang at bruge sin rige
fantasi og foreslå alternative fortolkninger af fagfolkenes
udlægninger. Artiklen bærer præg af Karl Nielsens omfatten-
de viden og indlevelsesevne.

Sognets ældste historie
Omkring 1948 skrev
Karl Nielsen »Sognets Sit ansvar bevidst, og som noget af det første Karl Nielsen gik
ældste historie« i en i gang med i den travle formandsperiode var at nedskrive
foliebog med 47 trpt- »Sognets ældste historie«.
s krevne sider. Hånd skrif- Dette må være sket i perioden lige efter 1948. Han købte en
tet er aldrig publiceret.
foliebog og skrev 47 tætskrevne sider, som han forsynede
med sine egne illustrative tegninger. Beskrivelsen begynder
med de ældste tider, og herefter indeholder bogen afsnit om:
Den yngre Stenalder, Bronzealderen, Jernalderen, Sognets
oldtidsveje, lidt topografi og historie samt stednavne og loka-
liteter. Alle afsnittene indeholder meget detaljerede beskrivel-
ser af egnens oldtidsminder, hvor hans rige iagttagelsesevne
og sprogbrug kommer til udtryk.
Desværre er håndskriftet aldrig blevet trykt og udgivet.
Måske var det på grund af beskedenhed eller manglende øko-
nomiske midler, måske har det aldrig været Karl Nielsens
hensigt at skriftet skulle udgives. Det kan være skrevet for at
få sfyr på en viden og som grundlag for senere formidling, her
først og fremmest artikler i årsskrifterne.
Skriftet er blandt andet meget karakteristisk for Karl Niel-
sens stil og viden. Det har været svært et vælge og begrænse
til følgende uddrag fra foliebogen.
I indledningen om de ældste tider fortæller Karl Nielsen
således:
I sommeren 1943 kom en Mosearbejder med en Harpun
eller Fiskespyd af Ben. Redskabet var .fundet under Tørye-
gravning i Paradisgaardens Mose tilhørende Gårdejer Peter
Olsen.
Et Par Dage efter kom en Hjortetaksøkse for Dagens Lys og
i Løbet af tre Måneder kom der ialt to Hjortetaksøl<ser en
Øl<se af Uroksens Mellemfodsben, en Mejsel af Elsdyrtak, fem
Harpuner eller Benodde, et Spidsvaaben, en Pren, en Albue-
bensdolk og endelig tre Bendolke hvoraf de to ca. 32 cm lan-
ge med Stregindridsninger på alle Kanter
Senere er der til dette Fund yderligere kommet en Hjorte-

-62-