Page 12 - Årsskrift 2023 fra Værløseegnens Historiske Forening
P. 12
Børnene skulle formanes om at huske guvernante, der tog sig af børnenes
deres manérer; særlig den nysgerrige skolegang. Ebbas møde med almen
lillesøster Ebba, hvis øjne stod på stilke boglig lærdom blev formidlet af en ilsk
i samme øjeblik, hun trådte over dør- og arrig gammeljomfru, Othilie Vilhel-
tærsklen til farmoderens klunkehjem, mine på et par og halvtreds år, der hver
hvor duften af citronolie, rosenvand og dag, alle årets skoledage, trakterede sin
lavendel blandede sig med en umis- elev med tørre tærsk. Lærerindens pæ-
kendelig odør af støvede gulvtæpper, dagogiske udfoldelser gik hovedsagelig
plysmøbler og solfalmede fløjlsdrape- ud på at nedgøre sin elev. Aldrig havde
rier. hun undervist et mere dumt, dovent og
uinteresseret pigebarn. En fornærmelse
De fremmødte slægtninge var fine mod hendes profession. Ebba måtte
mennesker fra byens bedste borger- terpe lektier i mange timer hver dag
skab. Gamle hoffolk fra Frederik. d. 6. overvåget af lærerinden, hvis lidet in-
og Christian. d. 8. regeringsperiode, spirerende opgave det var at bibringe
hvis altmodische sprog var en blanding sin genstridige elev et minimum af
af dansk og fransk. Alle - adelige såvel dannelse, således hun - hvis hun blot
som ikke adelige - forstod at ”compor- var tilnærmelsesvis heldig - kunne gøre
tere” sig: At føre sig med værdighed og et lige så godt parti som sin ældre sø-
at konversere deres sidemand eller ster, der havde giftet sig med en di-
dame ved middagsbordet, samtidig striktslæge.
med at de manøvrerede sølvbestikket,
så ikke en dråbe suppe faldt på da- Ebba hadede de fleste skolefag. Hun
maskdugen. syntes at hovedregning og salmevers,
krige og årstal, var de mest menings-
Efter middagen, mens gæsterne under- løse ting i verden. Og alligevel blev det
holdt sig med minder fra de gode gam- hendes skæbne, at netop tre store krige
le dage, studerede Ebba og hendes sø- skulle få afgørende betydning for hen-
ster i smug de aldrende, velpudrede des livsbane: Tabet af Sønderjylland i
damer med deres atlaskeskjoler og 1864, første verdenskrig og borgerkri-
spanske silkesjaler, deres tunge arm- gen i Rusland, og sidst, men ikke
bånd og halskædernes diamantbesatte mindst anden verdenskrig, der for
medaljoner, der glimtede i kandelabre- Ebbas vedkommende markerede be-
nes skær. Der var nok at kigge på for gyndelsen på hendes tyve år lange op-
en lille bondepige fra familiens over- hold i USA.
skudslager af fattige, adelige komtes-
ser med en uvis fremtid. Siden Ebba var ganske lille, elskede
hun at spille på familiens klaver i dag-
Skolegang ligstuen. Hun komponerede små me-
Som så mange andre landbofamilier fra lodier og digtede vers til. Hun drømte
mere velstillede samfundslag, havde om at blive pianist. Om selv at skrive
familien Tramp en privat lærerinde, en musik. Lærerinden fandt hendes idé
10