Page 12 - Årsskrift 2023 fra Værløseegnens Historiske Forening
P. 12

Børnene skulle formanes om at huske      guvernante, der tog sig af børnenes
          deres manérer; særlig den nysgerrige     skolegang. Ebbas møde med almen
          lillesøster Ebba, hvis øjne stod på stilke  boglig lærdom blev formidlet af en ilsk
          i samme øjeblik, hun trådte over dør-    og arrig gammeljomfru, Othilie Vilhel-
          tærsklen til farmoderens klunkehjem,     mine på et par og halvtreds år, der hver
          hvor duften af citronolie, rosenvand og  dag, alle årets skoledage, trakterede sin
          lavendel blandede sig med en umis-       elev med tørre tærsk. Lærerindens pæ-
          kendelig odør af støvede gulvtæpper,     dagogiske udfoldelser gik hovedsagelig
          plysmøbler og solfalmede fløjlsdrape-    ud på at nedgøre sin elev. Aldrig havde
          rier.                                    hun undervist et mere dumt, dovent og
                                                   uinteresseret pigebarn. En fornærmelse
          De fremmødte slægtninge var fine         mod hendes profession. Ebba måtte
          mennesker fra byens bedste borger-       terpe lektier i mange timer hver dag
          skab. Gamle hoffolk fra Frederik. d. 6.  overvåget af lærerinden, hvis lidet in-
          og Christian. d. 8. regeringsperiode,    spirerende opgave det var at bibringe
          hvis altmodische sprog var en blanding   sin genstridige elev et minimum af
          af dansk og fransk. Alle - adelige såvel  dannelse, således hun - hvis hun blot
          som ikke adelige  - forstod at ”compor-  var tilnærmelsesvis heldig - kunne gøre
          tere” sig: At føre sig med værdighed og  et lige så godt parti som sin ældre sø-
          at konversere deres sidemand eller       ster, der havde giftet sig med en di-
          dame ved middagsbordet, samtidig         striktslæge.
          med at de manøvrerede sølvbestikket,
          så ikke en dråbe suppe faldt på da-      Ebba hadede de fleste skolefag. Hun
          maskdugen.                               syntes at hovedregning og salmevers,
                                                   krige og årstal, var de mest menings-
          Efter middagen, mens gæsterne under-     løse ting i verden. Og alligevel blev det
          holdt sig med minder fra de gode gam-    hendes skæbne, at netop tre store krige
          le dage, studerede Ebba og hendes sø-    skulle få afgørende betydning for hen-
          ster i smug de aldrende, velpudrede      des livsbane: Tabet af Sønderjylland i
          damer med deres atlaskeskjoler og        1864, første verdenskrig og borgerkri-
          spanske silkesjaler, deres tunge arm-    gen i Rusland, og sidst, men ikke
          bånd og halskædernes diamantbesatte      mindst anden verdenskrig, der for
          medaljoner, der glimtede i kandelabre-   Ebbas vedkommende markerede be-
          nes skær. Der var nok at kigge på for    gyndelsen på hendes tyve år lange op-
          en lille bondepige fra familiens over-   hold i USA.
          skudslager af fattige, adelige komtes-
          ser med en uvis fremtid.                 Siden Ebba var ganske lille, elskede
                                                   hun at spille på familiens klaver i dag-
          Skolegang                                ligstuen. Hun komponerede små me-
          Som så mange andre landbofamilier fra    lodier og digtede vers til. Hun drømte
          mere velstillede samfundslag, havde      om at blive pianist. Om selv at skrive
          familien Tramp en privat lærerinde, en   musik. Lærerinden fandt hendes idé


                                                10
   7   8   9   10   11   12   13   14   15   16   17