Page 7 - Årsskrift 2023 fra Værløseegnens Historiske Forening
P. 7
kost for alle - ægte og ærlig dansk bon- ulykker og sygdom at være så uendelig
demad, som for eksempel de store, gro- langt borte. Der var ingen aviser, ingen
ve rugbrød leveret af brødkusken, der radio, ingen telefon. Kun et svagt ekko
med sin hestetrukne vogn bragte varer derudefra nåede frem. Og dog. For selv
ud til bøndergårdene. Storesøster Al- her, i det lille, uanseelige Værløse
ma, som var kunstnerisk begavet, ma- vrimlede det med store og små begi-
lede blomster og almuemotiver på de venheder - ting man talte om og hu-
gamle møbler, og en dør i køkkenet skede, selv mange år efter de havde
blev udsmykket med en tegning af fundet sted. Ebba holdt af at sidde i det
brødkusken og hans vogn. På køkken- lune køkken hvor gårdens folk -
væggen skrev hun (med flot prentede mændene med deres piber, pigerne
gotiske bogstaver) et digt: med strikketøjet - hyggede sig om afte-
nen. Af karlene, hvoraf mange kom fra
Friske Piger med håndelag den anden side af Øresund for at søge
svang Gryden her fra tidlig Dag hyre i Danmark, lærte Ebba at bande på
Næppe fandt de Tiden lang svensk, og hun nynnede med på tidens
fra dem hørtes ofte Sang
Aldrig de lod sig gå paa populære skillingsviser med deres hu-
derfor Ry der om dem gaa moristisk - tragiske historier om tapre
soldater, fattige jomfruer og onde her-
At føre en landhusholdning krævede remænd. Men når det mørknede derude
håndelag og viden. De fleste fødevarer bag køkkenets små ruder, faldt talen
blev forarbejdet, konserveret og tilbe- ofte på gamle sagn og legender.
redt i hjemmet: kommenost, spege-
flæsk, spegesild og fedt fra gæssene.
Til middag stod menuen ofte på fyldt
hvidkålshoved, brunkålsbudding, stu-
vet grønkål og rodfrugter serveret som
tilbehør til forskellige former for slag-
temad. Om sommeren drøjede man på
kosten med efterretter som for eksem-
pel rabarbergrød. Under måltidet talte
deltagerne sammen på et jævnt sjæl-
landsk mål, som alle forstod. Her her- Værløse Kirke (Postkort)
skede ingen indremissionsk tavshed og
gudfrygtig fordybelse i tilværelsens Det man talte om
forgængelige usselhed, mens suppe- Herude på landet var natten fuld af ly-
skålen tømtes - her var det mennesket, de. Træer der knagede i blæsten, ugler
der kom først, og den grundtvigianske der tudede og fløj mellem grenene med
kristendom var det fundament, man lydløse vingeslag. Ludende, forover-
byggede sit liv på. bøjede skikkelser der i aftenskumrin-
For lillesøster Ebba forekom den store gen vandrede afsted ad grusvejen op
verden med al dens dramatik, krige, mod kirkegården. Om de var rigtige
5
