Page 8 - Årsskrift 2023 fra Værløseegnens Historiske Forening

mennesker af kød og blod eller gengan- stort hjerte. Hun kendte alle og enhver,
gere, ville ingen udtale sig om. Og så fra lillepigen i køkkenet til karlene i
var der de uhyggelige historier fra ko- stalden og kusken, der passede hestene
leratiden. Om de døde fra København og køretøjerne. Hun vidste god besked
hvis lig blev kørt bort fra byen og lagt om lokalbefolkningen og tog ofte sin
ud i grøfterne ved Værløse. Ingen turde yngste datter med på besøg i Værløse-
røre dem. borgernes hjem. Over alt hvor de kom,
blev der udvekslet nyheder. Hver grup-
Omrejsende handelsfolk falbød deres pe i Værløses sociale lagdeling havde
varer fra en ransel på ryggen. Mange sin egen verden, identitet og særpræg.
lagde vejen om ad Værløsegaard og det
rare køkken, hvor der altid var en varm Særlig de sjællandske landarbejderes
plads i ly for den kolde blæst, og hvor elendige og håbløse liv ved århundre-
kaffen med et skvæt brændevin klarede deskiftet var Ebba og hendes mor vid-
halsen og hjalp ordene på gled. Blandt ner til på nært hold. Koner og børn san-
dem var ældre mænd, der kunne fortæl- kede brænde i skoven ved vintertid.
le om krigen mod preusserne og om det Mændene hentede latrin fra hovedsta-
stakkels Sønderjylland, der havde dens hospitaler og kaserner, og denne
kæmpet så tappert, men som nu var naturgødning blev solgt til bønderne,
blevet tysk. som spredte det over deres marker.
Tyfusepidemier hærgede, og sygdom
En gang ved høsttid blev en landarbej- og død var værløseboernes og ikke
der indlogeret i staldbygningen. Han mindst de fattige daglejere nede i Brå-
talte dansk på en underlig, syngende dernes faste følgesvend. Mange af de
måde, og der blev hvisket om, at han døde blev bragt til kirken i en kiste på
måske var en sønderjyde, der - tvunget ladet af en arbejdsvogn fra Værløse-
i knæ af krigens byrder - efter neder- gaard. På kirkegården vovede ingen sig
laget 1864, havde solgt sin fædrene hen om natten, men til daglig var der,
gård til en tysker, og nu, i skam og van- udover søndagsgudstjenesterne, tit og
ære, var flygtet til Danmark. ofte dåbshandlinger, konfirmationer,
bryllupper og begravelser. Især af små
Barmhjertighedens gerninger børn. Nu var de engle i himlen.
Ebba, familiens yngste, var et følsomt
og særpræget barn. Hjemme var der Bråderne
ingen legekammerater, og nabogårde- Ebbas mor, Rosa lærte hende, at det var
nes børn boede ikke lige i nærheden. ens kristne pligt at hjælpe medmenne-
Den nærmeste rigtige by var Lyngby, sker i nød. Hun fortalte datteren, hvor-
hvortil man kun kunne komme til fods dan hendes egen mor, Julie Sophie Do-
eller agende i en eller anden form for rothea Elisa Volradine von Leitner,
hestetrukkent køretøj. Ebbas mor, Rosa som lille barn med nød og næppe var
var en helstøbt personlighed. En empa- undsluppet den franske revolution og
tisk, pligtopfyldende kvinde med et guillotinen, og måtte flygte til Tysk-

6