Page 14 - Årsskrift 2023 fra Værløseegnens Historiske Forening

Men Ebba lod sig ikke anfægte. Tre år anden måde. Et giftermål med den rette
senere, efter den afsluttende eksamen i mand ville bringe prestige, en gedigen
1908 rejste hun til Berlin, hvor hun op- omgangskreds, og måske børn, så hun
holdt sig hos en velhavende familie kunne opfylde sin egentlige rolle her i
med gode forbindelser og nogle søde livet og spille klaver og synge dertil,
døtre. Her fik hun foretræde for en som professor Malling havde spået.
kendt komponist, en vis Robert Au-
gust Kahn, Professor på den Königli- Enten måtte Ebba affinde sig med en
chen Hochschule für Musik i Berlin. tilværelse som musiklærerinde på en
Håbefulde unge musikere kunne, mod mindre herregård, hvor hun skulle slås
betaling, søge audiens hos professoren med forkælede børn og vrantne guver-
i håb om en positiv udtalelse. Kahn nanter, eller også måtte hun finde sig
havde indvilliget i at høre Ebba synge en passende ægtemand. Den type
og spille, og hun må have haft heldet mænd en ung, adelig kvinde af det
med sig, for han bad hende fortsætte ud bedre borgerskab, kunne gøre sig håb
over den aftalte tid, selvom hun ikke om at tiltrække, var ofte en yngre a-
kunne betale for det. Kahn var af jødisk delsmand uddannet indenfor militæret,
afstamning, og folk i hendes omgangs- med udsigt til en sikker fremtid. Måske
kreds havde advaret hende om, at han havde han endda penge i ryggen? Men
blot var ude på at få hendes penge, men kadetterne, Ebba havde mødt til bal-
Ebba gik derfra med fornyet mod og lerne, tiltalte hende ikke. De var stive
respekt for den generøse, jødiske ope- og gammeldags, og bekendte sig til
rarepetitør, der støttede og opmuntrede Gud, Konge og Fædreland, og - for
den unge danske kvinde til at forfølge hustruens vedkommende - var parolen
sine mål. Kinder, Küche und Kirche. Så hellere
en forretningsmand, en berejst verdens-
Efter et par års ophold i Tyskland, kom mand, der ville tage hende bort fra
Ebba tilbage til Danmark. Hun fik ud- Danmarks småborgerlige hovedstad og
givet nogle af sine kompositioner, og dens evindelige sladderspalter - med ud
sammen med nogle kvindelige bekend- i den store verden, hvor hverken adel,
te sang og spillede hun til forskellige afstamning eller andet stod i vejen for
arrangementer - ofte af velgørende ka- en mand med udsyn og evner. Og det
rakter. Deres optræden blev af pressen besad hendes forlovede i rigt mål.
enten forbigået i stilhed eller modtog
lidt nedladende ros: - Jo, de unge kvin- Rusland
der var skam dygtige og veluddanne- Hvor og hvordan Ebba mødte sin til-
de, og man ønskede dem alt muligt kommende ægtemand, Henrik W.
held og så videre i den dur. Så stod der Bechshøft vides ikke (eller i alt fald har
ikke mere i den spalte... Reklame fik hun ikke skrevet om det i sine erin-
kvinderne således ikke meget af, men dringer), men hun faldt for ham, og han
forsørge sig skulle de jo - på en eller for hende. De var jævnaldrende. Begge
var de 26 år gamle. Hun havde sin mu-

12