Page 14 - Årsskrift 2001 fra Historisk Forening Værløse
P. 14

Detail af projiljernsøjle.
              Kig mod vest til Farum sø









         foreligger  der ikke oplys-
        ninger om broens kvalitet, -
        til gengæld fremgår det af
        Farums Historie til 1959, at
        Farumbøndernes   produkti-
         on af bl.a. tørv og grøntsa-
        ger skulle bønderne  selv
        transportere  til København  for at holde søernes vand-  Farum sø, og idet vand-
         og selv sælge derinde.     stand konstant. Faldhøjden  tilførslen til Farum sø iøv-
           Der var to mulige ruter,  har før i tiden været udnyt-  rigt begrænser  sig, kunne
        vest om Furesøen via Fiske-  tet til drift af diverse vand-  vandføringen  under Fiske-
        bæk og den væsentlig læn-   møller, dels i Frederiksdal,  bækbroerne  samles  i en
        gere tur øst om søen, alter-  dels på Mølleåens  videre  smal bæk, hvis vandstanden
        nativt  vest om Farumsø,    forløb til Øresund.        i Furesøen blev sænket ved
         hvilket var endnu længere    Inden Frederiksdal-vand-  stigbordet i Frederiksdal.
        og heller ikke uden proble-  møllen med tilhørende slu-  I sommeren 1974 var regn-
        mer. Fiskebækruten  kunne   se blev bygget, var vand-  mængden   generelt  mindre
         ikke bruges fra november til  standen i Furesø og i Farum  end normalt, og på grund af
         marts,  da vandstanden  i  sø formentligt 1,5-2,0 meter  Københavns  vandforsy-
        Mølleåen var så høj, at åen  lavere, og dermed har Fi-  nings  overpumpning   af
         ikke kunne passeres af vog-  skebækken  ikke været så  vand fra Farum sø til Søn-
         ne. Som regel kørte man i  bred, som vi ser idag.     dersø (ca. 2 mil l. rrr' pr. år)
        konvojer,  de fleste gårde   Vandføring en i Fiskebæk-  frygtede  man,  at giftige
         sendte 2 vogne afsted, så  ken har gennem    tiderne  grønalger fra Furesøen ville
         kunne man hjælpe hinanden  været et interessant fæno-  angribe Farum søs fredeli-
        ved hulvej e, ved vadesteder  men. Mølleåsystemet  har  gere alger. Overpumpnin-
         og evt. ved røveriske over-  altid været vandfattigt, selv  gen begrænsedes,  sådan at
         fald i Nørreskoven på vejen  om åen har fungeret som  vandstrømmen  i Fiskebæk-
        til og fra Bagsværd.        kraftforsyning  for endda  ken med sikkerhed forløb
                                    mange vandmøller langs sit  fra vest til øst, som normalt.
        Vandføring i åen            løb mod Øresund gennem     Vandoverpumpning  foregår
         Ser man   idag  Mølleåen   den såkaldte Farum Natur-  ikke mere, og afstrømnin-
         (Fiskebækken)  virker den  park, et sammenhængende    gen fra Furesøen ved Frede-
         meget bred, og går man på  landskabsstrøg,  der stræk-  riksdal er nogenlunde kon-
        vejen over slusen ved Fre-  ker sig næsten tværs over  stant ca. 5 mill. rrr' pr. år.
         deriksdal, hører man van-  Nordsjælland fra Slangerup  »Lille Mølleå« har gennem
         dets plasken ved Furesøens  til Øresundskysten.  Åens  tiderne, siden den seneste is-
        udløb. Ca. 2 meter er for-  udspring er beliggende mel-  tid, aflejret meget varierende
         skellen  mellem  vandstan-  lem Bastrup og Buresø som  dyndlag  på bunden  ved
         den i Furesøen og i Lyngby  »fugt i græsset« i området  Fiskebæk, og disse »bløde
         sø. Stigbordets højde i slu-  »Småsøerne«.  Den »Lille  lag« har givet mange pro-
         sen justeres dagligt, afhæn-  Mølleå«  Fiskebækken  er  blemer for de nødvendige
        gigt af nedbørsmængden,     ganske smal ved indløbet i  broer ved Fiskebæk.


          12
   9   10   11   12   13   14   15   16   17   18   19