Page 19 - Årsskrift 1996 fra Historisk Forening Værløse
P. 19
stævningsmand. Hvis røgen i skorstenen Om aftenen skulle skruestikkene sam-
gik nedad, skulle han lede den opad, kun- menspændes, smedehamrene fjernes fra
ne en ko ikke rejse sig, måtte han komme ambolten, esseske ogfyrspid lægges over
og talje den op. Bornholmeruret skulle kors,for ellers brugte Fanden det om nat-
han også reparere og smøre. ten. Smeden ville dermed blive frarøvet
En hel del overtro var også forbundet sine kræfter til dagens gerning.
med smede gerningen, således kan man Hvis han så ikke havde den rette klang
et andet sted læse følgende: i hammeren den næste dag, så kunne
"Til tider blev han betragtet som mel- lærlingen blive sendt afsted efter noget
lemledet til Gud og Fanden, fordi han klangfedt". Dette var naturligvis enjoke
kunne mere end sit fadervor, behandle på linje med, at lærlingen fik besked på
jern, ild og røg. Han kunne stikke en gris, at hente 8-kantet rundjern, en 2-mands
årelade en hest eller enfed gårdmand og fil med snoretræk, en pose kørnerprikker
slå øjet ud på en ryv.Klokken 12 om nat- og et rødt blåsøm.
ten skulle han smede et søm i Fandens
navn og slå det i en bjælke. Når smeden Smedjens beliggenhed
samtidig nævnte navnet på tyven, så miste-
de denne sit øje. Før landsbyernes udskiftning, hvor fæl-
Om morgenen, når han tændte ild med lesskabet mere eller mindre gik i opløs-
halmvisken, skulle han stikke den op i ning og gårdene blev flyttet ud på deres
skorstenen og sige: "Er du der?" "Uuui", hovedmarker, var smedjen et af daglig-
sagde det gennem halmvisken i trækken. dagens samlingssteder i byen i kraft af
beliggenheden nær gadekæret, måske på
linje med bystævnet, kroen, skolen samt
kirken i de byer, der havde en sådan.
Endnu tidligere har reglen tilsynela-
dende været, at smedjen afbrandmæssi-
ge årsager skulle placeres uden for byen,
hvilket bl.a. står i de stedlige vider og ved-
tægter fra omkring l700-tallets begyn-
delse. I Farum sogn hed det f.eks.:
''AlleSmedjer (skal)indgravesfor sig selv
iBakJænog hvor vander,vidt bortefra andre
Huse og Gaarde, og med Tagsteneller Sten
tildækkes og ingenlunde med Halm ".
For Lille Værløses vedkommende ved
vi, at et gammelt smedehus med tilhørende
stuehus og stald på Højeloftvej ned-
brændte totalt ved den store bybrand i
1794 men blev genopført samme år og
sted, hvilket fremgår af brandforsikrin-
gen. Det var dog ikke i smedjen branden
Smeden med sin svend. Træsnit af Jost opstod men i en af gårdene, så den alme-
Amman, Niirnberg 1568 ne brandfare lurede overalt.
17