Page 16 - Årsskrift 1996 fra Historisk Forening Værløse

FIGURTEKSTER: Fig. 5. (tegning)
Nyligt har røntgen-scanning belyst Hørnings-
fig. 1. (foto) plankens indre årringsmønster så klart, at fæld-
Bronzesmykket fra Annexgaardens mark pryde s ningstidspunktet kan placeres dendrokronologisk
af et kompliceret fletmønster, og først ved nær- i perioden 1060-1070. Den udskårne, bemalede
mere betragtning åbenbares motivet, et dragelig- plankestump var oprindelig en del af hammer-
nende dyr med krummet hals, fremskudt bringe båndet, dvs. den øverste vægplanke i den stavkir-
og ormeagtig krop. Foto Jan P. foto. ke, der stod i Hørning inden opførelsen af den
nuværende stenkirke. Tegning Magnus Petersen.
Fig. 2. (tegning)
Ep udtegning af motivet på Urnesfibulaen fra Fig. 6. (tegning)
Annexgaardens mark afslører den strenge syste- Under Kirke Værløses romanske stenkirke blev
matik i fletmønsteret. der ved udgravninger i 1956 påvist to dybe grøf-
ter, som løber parallelt med det romanske skibs
Fig. 3. (tegning) langvægge. Grøfterne indeholdt aftryk af stolper,
Jellingstenens billede afløvens kamp mod en væl- men da der ikke findes forbindelsesgrøfter i øst
dig slange stammer fra perioden 965-986 og er og vest, kan stolperne næppe stamme fra en egent-
dermed det tidligst daterede eksempel på dette i lig væg. Stolperne har da snarest været tagbæren-
tidlig kristen tid så yndede motiv. Tegning Magnus de suler i en trækirke af nogenlunde samme dimen-
Petersen. sioner, som den nuværende stenkirke. Efter Elna
Møller og Olaf Olsen.
Fig. 4. (foto)
De udskårne portaler på Urne s kirke viser foru- Fig. 7. (tegning)
den store dyr en vrimmel af slanger med trådfor- Ved Jydegård på Bornholm blev der i 1993 fundet
mede kroppe. De elegante ottetalssving og den sta- denne smukke Urnesfibula af sølv, som i form er
dige vekslen mellem smalle og bredere bånds lyng identisk med smykket fra Annexgaardens mark.
er karakteristiske træk for Urnesstilen. Tegning Lone Schiøts Nielsen.

Fig. 7

14