Page 20 - Årsskrift 1996 fra Historisk Forening Værløse
P. 20

Smedens løn og arbejde                På en bestemt dag i årets løb, f.eks. mel-
                                                lem jul og nytår kom bymændene i sam-
          Hver landsby havde normalt kun en smed,  let flok med betalingen til smeden, om
          bysmeden eller fællessmeden, som hav-  det nu var i rede penge eller naturalier
          de det privilegium at blive lønnet af bøn-  som rug og byg samt eventuelt nogle læs
          dem e eller bymændene samtidig med, at  hø, tørv, risbrændsel o.a. Der kunne på
          de flere steder stod for smedjens vedli-  den måde regnes med et års kredit. Sam-
          geholdelse og stillede jord eller eventuel  me dag eller aften blev der så holdt sme-
          græsningsret til rådighed for smedens kre-  degilde for de involverede med spisning
          aturer. Bymændenes afgifter var fastlagt  og kortspil, og ifølge samtidige beskri-
          ud fra deres gårde s jordværdi og beskat-  velser gik det ofte voldsomt til.
          ning, og de jordløse husmænd var derfor
          ikke med i den indgåede ordning.
            Alt blev nedfældet i en kontrakt, der
          med mellemrum kunne tages op til revi-
          sion. I den bestemte s også, hvilke basa-
          le ydelser smeden skulle stå for, men det-
          te kunne variere meget fra egn til egn og
          fra landsby til landsby. Måske brændte
          alle lokale dokumenter i 1794, for des-
          værre kendes ingen skriftlige aftaler fra
          Værløse sogn. Følgende må derfor kun
          opfattes som en sandsynlig  mulighed
          blandt andre,
            at hver bymand havde sine egne "gra-
          tis" smededage forår og efterår, hvor han
          kunne få sat nye sko på hestenes forben
          samt få ordnet mangler i forbindelse med
          vogne, slæder og plove, senere også har-
          ver,
            at bagsko kostede ekstra ligesom udbed-
          ring af leer, økser, stemmejern,  knive
          o.lign,
            at bonden eller en af hans karle selv
          måtte medbringe kul og evt. jern, idet
          gamle sko genbrugtes til smedning afbl.a.  Kortudsnit - Kirke Værløse o. 1900
          hesteskosøm, mens de gamle søm anvend-
          tes til fastgørelse af træskojern,
            at bonden eller en karl på smededagen  Værløsesmede
          stod til rådighed som bælgtræder og hjæl-
          per med forhammeren  o.s.v., og for at  Den første skriftlige efterretning om en
          styrke smedens arbejdshumør medbrag-  landsbysmed i sognetfmdes i Sjælland Stifts
          te brændevin i rigelig mængde, men også  Landebog fra 1567, udarbejdet på foran-
          øl og brød.                           ledning af Frederik den 6. og med henblik



          18
   15   16   17   18   19   20   21   22   23   24   25