Page 22 - Årsskrift 1996 fra Historisk Forening Værløse
P. 22

smed eller bysmed at være blevet afvik-  1854 til fordel for prædikantvirksomhe-
          let. Den faste smed mistede sin kon-  den og stiftelsen af "Den første Indre Mis-
          traktbestemte  beskyttelse og kun, hvis  sions Forening". Efter ham fulgte først
          han var særlig dygtig eller i givet fald hav-  hans søn og siden en række mestre som
          de nogle specialiteter, kunne han måske  Samuel Holm, Peter Larsen, Lars Iver-
          stå sig mod opkomlingen.               sen, Laurits og Vilhelm Esbensen. Sidste
            De fleste statistiske oplysninger og fol-  smedemester i den gamle smedje, som
          ketællingerne fra det 19. århundrede for-  sidste gang blev anvendt til sit oprindeli-
          tæller om minimum 2 smede i såvel Kir-  ge formål omkring 1950, var Emil Jør-
          ke Værløse som Lille Værløse. I Kolle-  gensen.
          kolle har der stort set været smed til  I Lille Værløse blev smedjen og de øvri-
          omkring 1880, mens Bringesmedjen eksi-  ge bygninger på Højeloftvej (nr. 4) solgt
          sterede, indtil tyskerne nedlagde den gam-  af Svend Andersen allerede tidligt i 1800-
          le landsby under besættelsen 1940-1945.  tallet tiljordbruger Peder Holmstrøm, og
            Efter 1836 bliver det nemmere at fin-  først o. 1830 er der igen en smed på ste-
          de frem til smedjernes placering på grund  det ved navn Niels Christiansen, men kun
          af nyt og mere brugbart kortmateriale sup-  få år senere (1838) blev grunden delt i to
          pleret med anvendelsen af matrikelnum-  parceller, matr. nr. 19a og 19b. Stuehuset
          re m.v. I Kirke Værløse kan lokaliseres  og smedjen overtog arbejdsmand  Jens
          en smedje tilhørende Christen Christen-  Andersen, og derefter ser det ud, som om
          sen ved Annexgårdsvej.  Matrikelnum-   det er slut med dette lille værksted på de
          meret er antagelig  48, som senere er  2 x 3 fag. Stuehuset blev senere kendt
          udgået af matriklen. Omkring midten af  under navnet "Prangerens hus" efter han-
          1800-tallet har der ligget en anden smed-  delsmanden Anders Nielsen, som levede
          je ved indkørslen til byen. Den tilhørte  omkring århundredskiftet.
          Jens Pedersen, som flyttede til sognet  Som tidligere  nævnt  havde  Lille
          omkring 1832. Ca. 30 år senere tog efter-  Værløse 2 smede ved folketællingen  i
          følgeren Lars Peder Christiansen over og  1834 og fremover, hvoraf Rasmus Peder-
          flyttede  værkstedet  og sin bolig til  sens smedje og bolig lå på matr. nr. l4c
          nuværende matr. nr. 71, Smedegade 9. I  (Li. Værløsevej 24), en parcel, der var
          den ældste brandforsikring  fra 1860   udstykket fra Hareskovgaard, mens Niels
          beskrives smedjen som værende på 4 fag  Christiansen nu boede og virkede på matr.
          i forlængelse af stuehuset, der ialt var på  nr. 9g (Højeloftvej 15-17) tæt ved Klo-
          11 fag og placeret syd-nord! D.v.s. at den  stergaarden.
          var anderledes disponeret end den nu-   Rasmus Pedersen blev afløst af sin søn,
          værende, fritliggende bygning, som har  Peter Rasmussen i en årrække, mens Niels
          stået tom i adskillige år.             Christiansen overlod sin smedje til svi-
            I den anden ende af Smedegade (matr.  gersønnen Christian Ludvig Andersen,
          nr. 40) har der været smedje endnu læn-  der kom til sognet i 1876. Begge optræ-
          gere tilbage, og det var her missions-  der som medlemmer af foreningen "Lil-
          manden Jens Larsen fra Tikøb nedsatte  le Værløse Asyl", da den blev stiftet i
          sig som smedemester i 1850 i en kort peri-  1894.
          ode. (Læs årsskrift 1966 og 1983). Jens  Folketællinger i 1906 og 1911 fortæl-
          Larsen lagde sit fag på hylden allerede i  ler os, at smeden Jens Chr. Jensen har




          20
   17   18   19   20   21   22   23   24   25   26   27