Page 15 - Årsskrift 1996 fra Historisk Forening Værløse
P. 15

på Kildebakken og skråningerne ned mod  møllen og på deres storgård lod opføre
            Kalendermosen  er opsamlet gamle ler-  den første kirke i Værløse.
            karskår og andre rester af husgeråd, der  Måske er det også et medlem af samme
            vidner om betydelig aktivitet langt tilba-  stormandsslægt, som på bakkehældet ca.
            ge i tiden.                            150 m vest for kirken bortgemte den kruk-
              På Kildebakken rislede engang de kil-  ke med sølvmønter,somjordbrugeren Peder
            der, der gav bakken navn og leverede driv-  Rasmussen fandt i 1929. Numismatikeren
            kraft til den vandmølle, som i 1959 loka-  Michael Fornitz mener, at sølvet, indtæg-
             liseredes  i engen sydvest for Annex-  ter fra mølledriften (?), blev gemt afvejen
             gaarden. Omkring mølletomten er fundet  omkring år 1065-70, dvs. på Svend Estrid-
             stumper af møllesten, lerkarskår og møn-  sens tid (Årsskrift 92, s. 9).
            ter fra 1300-tallet, Kristoffer II 's tid, men  Nedgravningen  af skatten  er altså
             anlægget kan sagtens være betydeligt  nogenlunde samtidig med tabet af smyk-
             ældre.                                ket fra Annexgaardens mark, men dette
              Middelalderens  møller var en vigtig  kan selvfølgelig være en ren tilfældighed.
             indtægtskilde for deres ejere, og bemær-  På den tid havde sjællænderne været gode
             kelsesvist ofte findes mølleanlæg i nærhe-  kristne i flere generationer, så det er i alt


















             Fig. 6


             den af kirkerne. Den middelalderarkæo-  fald ikke offermotiver,  der ligger bag
             logiske forskning omkring vore tidligste  deponeringerne  af møntskatten  eller
             vandmøller og ældste kirker fremdrager  Urnesfibulaen for den sags skyld.
             i disse år stadigt flere vidnesbyrd om beg-  Måske er fundene tavse vidnesbyrd om
             ge anlægstypers oprindelige tilknytning  urolige tider, hvor velstående Værløse-
             til samtidige storgårde.              folk havde gode grunde til at frygte for
              Fundet af vandmøllen, kirkens nærhed  liv og ejendom. Den tidlige middelalders
             og en tidligere status som præstegård er  sparsomme historiske kilder fortæller intet
             klare tegn på Anneksgårdens  fordums  herom, men måske ligger svarene begra-
             storhed, og det er sandsynligt, at fremti-  vet under mulden på Annexgaardens
             dige udgravninger på arealerne omkring  mark.
             kirken vil påvise hjemstedet for den vel-
             stående familie, som etablerede vand-  Figurtekster på side 14.



                                                                                    13
   10   11   12   13   14   15   16   17   18   19   20