Page 21 - Årsskrift 1978 fra Historisk Forening Værløse

l
" .
,y.-
)

Udsnit af et af skovvæsenets kort over Københavns Beritt fra 1765. Vangene er angivet efter
bedste skøn.

Værløse og Kr. Værløse angiver sikkert dens betydning for skovvæsenet, før den for-
svandt ved byens udskiftning.
På kortet er desuden skematisk angivet de mange, smalle agre, som var fordelt
mellem gårdene. Dette system gjorde en ligelig fordeling mulig, ikke alene med areal,
med også med hensyn til jordens bonitet (hartkorn).
I markbog nr. 16 er noteret mange navne på disse agre (se årsskr. 195I) ; men man
kender ikke meget til deres beliggenhed i dag. Vangene har vi fremhævet efter bedste
skøn og noteret deres navn.
Skovvæsenet havde med mange års forsøg og forordninger prøvet at frede lidt om
de kongelige skove. - Bønderne havde fra ældgammel tid (Arilds tid) haft græsnings-
ret i skovene for deres kreaturer (hele året), og som følge heraf fandtes der, foruden
store vildtmængder, et meget stort antal køer, heste, geder og svin løsgående i skovene,
hvor alle disse dyr søgte deres føde af nedfalden bog og agern, spæde spirer af træerne
m. m. og den kraftige græsvækst i underskoven.
Ligeledes blev megen ungskov hugget til bøndernes risgærder til værn for deres
marker mod vildt og kreaturer.
Men den 13. oktober 1763 ankom overjægermester Johann Georg v. Langen til
København fra Tyskland, og sammen med overjægermester C. C. Gram blev der nu

19