Page 16 - Årsskrift 1978 fra Historisk Forening Værløse

l) v. Langens kort fra 1765 benævnede Store og Lille Hareskov under eet som
Harre Skou.
2) Markbog nr. 16 i Matriklen af 1688 anvender under beskrivelserne af Kolle-
kolle konsekvent stavernåden Harreschouf.
3) Et kort fra 1827, opmålt af Artillerie Corpset, kalder skovene Store Harreskov
og Lille Harreskov, og nøjere eftersyn i de ældste protokoller og skrifter viser mere
og mere tydeligt staveformen Harreskov med 2 r'er.
Ordet Harre er identisk med det old-danske Hargæ = offerlund eller helligdom.
Benævnes også Horgr eller Hørg, der betegner en stenhob eller en stendynge, svarende
til en helligdom af sten, ofte i en mindre skov, en lund.
Et bredt udsnit af litterære fortolkninger viser os, at Hørg var et stenalter under
åben himmel, og at Horgr var gudehuset eller templet. Sprogligt hed kultsteder på
old-tysk Harug, på old-engelsk Hearg og på old-nordisk Hørgr.
Sammenfattende kommer vi frem til, at det oprindelige navn Harreskov viser hen
til sten, også i betydningen sten-monumenter, såsom altre, sten-røser, sten-lægninger,
stensatte grave og i det hele taget menneskeskabte stenanlæg.
Vi når frem til, at vore Harreskove lige så godt kunne hedde Stenskovene eller
Tempelskovene.
Hvordan stemmer nu alt dette med de faktiske forhold ude i skovene?
Eet er alle skovens folk enige om:
Over store strækninger er Harreskovene særprægede ved at rumme store, spredte
stenblokke på op til een kubikmeter pr. stk., blandet med uanede mængder af hoved-
og håndstore sten samt "dårlig" flint i alle størrelser og farver. Dette sammenholdt
med terrænformerne har utvivlsomt været medvirkende til, at størstedelen af Harre-
skovene aldrig har været under plov.
Systematiske undersøgelser og gravninger gennem de sidste ca. 10 år på begge sider
af Fægyden har da også ført til identificering af et meget stort antal større og mindre
menneskeskabte sten-anlæg over et areal på nu mere end 100 hektar.
Arkivstudier inden døre og håndarbejde ude i skovene har på det smukkeste be-
kræftet, at den rigtige stavemåde er Harreskovene. Henad vejen skal interesserede
Værløse-borgere gennem Historisk Forenings årsskrifter blive holdt orienterede om
identificering og mulig tolkning af Harreskovenes mange sten-anlæg.
Det kunne være fristende at søge en navnekorrektion gennemført hos postvæsenet,
statsbanerne, vor kommune m. fl., men klog af skade vil skovvæsenet afholde sig
herfra.
Et omkring 2. verdenskrig nyoprettet statsskovdistrikt i Vestjylland, opkaldt efter
guden UIl, hedder fremdeles Ulborg skovdistrikt, pr. Ulfborg, og i Nordsjælland hed
det længe Esrom skovdistrikt, pr. Esrum.

Sidst på året 1978 har Skovstyreisen resolveret, at vi i fremtiden skriftligt såvel
indadtil som udadtil vil betjene os af stavernåden Harreskov.